LYS FRA LUFTARTER 169 Maader. Med Kulsyre kan man faa et meget hvidt Lys, der staar Dagslyset meget nær. Derfor anvendes saadant Moorelys i mange Farverier, Manufakturforretninger o. desl., hvor det er af Vigtighed, at de belyste Genstande fremtræder i deres rette Farver. Man har ogsaa indført Moorelyset i fotografiske Ateliers, hvor man ved saadant kunstigt Ovenlys frigør sig for alle Dagslysets Luner (Fig. 134). Endelig har selve dets besynderlige Karakter skaffet det Indgang mange Steder, hvor man ønsker ejendommelige Ly s virkninger. Installationen er temmelig kostbar, og i Forbrugsøkonomi staar det ikke særlig højt; det naar i alt Fald ikke de moderne Metaltraads-lamper og end mindre Kvartsbuelamper; men en Sammenligning er forøvrigt vanskelig at anstille paa Grund af den store Forskel i Lysets Fordeling. I den nyeste Tid har man ved at fylde Rørene med Luftarten Neon, der findes i smaa Mængder i Atmosfæren, opnaaet et stort Fremskridt i Forbrugsøkonomi, og tillige indskrænket Tilvæksten af Luftens Fortyndingsgrad overmaade stærkt, saa at en stadig »Ind-aanding« kan undgaas. Saa vel Kviksølvdamplampernes som Moore-Rørenes Lys er meget langt fra Idealet: en ren Lysudstraaling; men disse første Skridt paa Luftartslysets Bane synes dog at vidne om, at der endnu er store Erobringer at gøre paa Belysningens Omraade. Lysmaaling. I vore Dage er et »Normallys« en Maaleenhed, som ikke blot anvendes af Belysningsteknikere, men ogsaa spiller en Rolle i almindelig Handel og Vandel. Ligesom vi forlanger saa og saa mange Kilogram Sukker eller et Stykke Tøj af saa og saa mange Meters Længde, køber vi elektriske Lamper paa 16, 25, 32 . . . Normallys, og vi søger tillige Oplysning om, hvor mange Watt Lampen bruger pr. Normallys, eller hvor meget dens Lys koster i Timen. Ogsaa om Gaslampers Lysstyrke og Forbrug vil selv Privatfolk, der bruger Gas, gærne vide Besked; derimod skaffer Folk sig mærkelig nok sjældent de tilsvarende Oplysninger for Petroleumslamper. Gaar vi blot hundrede Aar tilbage, var Maalinger af Lysstyrker og det dertil svarende Forbrug ved de forskellige Belysningsmidler imidlertid saa at sige ukendte; i hvert Fald spillede de ikke nogen Rolle i Belysningsteknikken. Først i 1813 var en simpel og praktisk Metode til Lysmaaling blevet angivet af Grev Rumf ord. Han lod de tQ