Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSMAALING
171
Fig. 136. Princippet for Lummer-Brodhuns Fotometer.
maaler. Her er der paa en Skærm af Papir, som belyses fra hver sin
Side, anbragt en Fedtplet eller rettere en Stearinplet. Denne Plet
vil, naar Papiret belyses alene fra Forsiden, ses mørk paa lys Grund,
fordi Lyset for Størstedelen gaar igennem Fedtpletten, men kastes
tilbage fra det omgivende Papir; men den viser sig lys paa mørk Grund,
naar Papiret belyses fra Bagsiden. Belyses nu Papiret baade forfra
og bagfra, vil man ved at flytte Skærmen frem og tilbage mellem de
to Lysgivere finde en Stilling, ved hvilken Fedtpletten forsvinder,
idet den ser netop lige saa lys ud som det omgivende Papir.
Dersom Fedtpletten slap
alt Lys igennem, og
Papiret kastede alt
tilbage, maatte der
i
»Forsvindingsstillingen« være nøjagtig
samme Belysning paa
Forsiden og paa
Bagsiden, og de to
Lys-giveres Lysstyrkeforhold kunde da findes
af deres Afstand fra
Skærmen efter den
tidligere anførte
Regel. I Virkeligheden
er dette ikke
Tilfældet. Man kan komme
over denne Vanskelighed ved først at flytte Skærmen, saa at Pletten
forsvinder set fra den ene Side, og derefter bringe den i en ny Stilling,
hvor Pletten forsvinder set fra den anden Side; man maa saa regne
med en Mellemstilling mellem de to. .
Samme Grundprincip som i B unseils Fotometer er anvendt i
Lum-mer-Brodhuns Fotometer, der er fri for den nævnte Ulempe. Her
anvendes to retvinklede Glasprismer, der er trykket fast mod hinanden,
saaledes at en plan Flade i det ene ligger an mod et plant afslebet
Stykke af en krum Flade i det andet paa den Maade, som ses af Fig.
136. A og B forestiller to hvide Flader, som belyses af hver sin
Lysgiver; Sammenstødningsfladen P svarer til Fedtpletten. Af det Lys,
som kommer fra A og gaar gennem Prismefladen a m til Fladen m n,
vil det, der træffer »Pletten« P, uhindret gaa videre ind i det andet
Prisme; men det øvrige vil blive kastet fuldstændig tilbage og gaa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
