Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Fra Arnebaalet til Jærnovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
OPVARMNING
Fig. 149. En Pottemagerovn delvis dannet
af Kakkelpotter.
vidner om, at det paagældende Gæstehus var vel udstyret efter
Datidens Begreber om Komfort.
Imidlertid lærte man i Tidens Løb at udstyre Ovnen saaledes, at
man kunde være den bekendt i ordentlige Stuer, idet man opmurede
den med Omhu og beklædte den med Prydsten af forskellig Art; bl. a.
har røde Tagsten været anvendte.
Et Fremskridt af grundlæggende Betydning var imidlertid indledet,
da man begyndte at anvende »Kakkelpotter«, d. v. s. Lerpotter eller
Lerskaale, i Stedet for massive
Sten. Allerede i Romertiden synes
Lerpotter af forskellig Form
under visse Forhold at have spillet
en ikke ringe Rolle som
Byggesten. Vel snarest af Hensyn til
deres ringe Vægt anvendte man
saaledes undertiden ved Opførelse
af Hvælvinger Lerpotter, der
enten var stukket ind i hinanden
til sammenhængende Rækker eller
sat Side om Side i Beton eller
Mørtel; begge Metoder ses anvendte
ved den i Fig. 149 fremstillede
Pottemagerovn fra senere Tid.
Det er da let at forstaa, at man
tidlig hist og her kan være kommet
ind paa at bruge Kakkelpotter til
Bygning af Stueovne, og man vilde da, naar Kaklerne gik helt
gennem Murværket, snart erfare, at Varmen fra Ilden mærkedes baade
hurtigere og stærkere gennem Kaklernes tynde Skal end gennem en
massiv Murstens- eller Lermasse. Utvivlsomt har dette bidraget til
at bringe saadanne Ovne i Yndest, og da man tillige ved passende
Anbringelse af Kaklerne kunde give Ovnen et tiltalende Ydre, vandt
»Kakkelovne« i den senere Middelalder stedse større Udbredelse og
trængte i det 16. Aarh. ogsaa frem i Norden.
I Tidens Løb undergik Kakkelovnene mange Ændringer i Form
og Opbygning. Kaklerne, som vel først anbragtes mere spredt i
Murværket, blev efterhaanden omtrent eneraadende, idet man saa gav
dem firkantede Rande, saa at disse kunde sættes tæt sammen uden
Mellemrum; endvidere vendte man oftest Bunden indad mod Ilden og
endelig gav man dem til Brug i finere Huse en smuk Glasur og
udsmykkede dem paa anden Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>