Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Stueovnens videre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆNDE- OG KULOVNE
189
Brændeovne, hvor Luften strøg hen over Brændslet, og
Forbrændingsprodukterne altid var ledsaget af en stor Mængde overflødig Luft,
som blandedes med dem og nedsatte deres Temperatur (smign. S. 129).
Jo lavere Røgluftens Temperatur er, des langsommere afgiver den
nemlig sin Varme til Stueluften gennem Kakkelovnens Varmeflader,
og selv om man ved at anvende store Varmeflader m m. bringer
Røgluftens Temperatur ned i Nærheden af det mindste, der kræves til
Frembringelse af den fornødne Skorstenstræk, vil de store
Luftmængder, idet de gaar bort med denne Temperatur, der er meget større end
Stueluftens, føre megen Varme bort med sig.
Da man begyndte at anvende Kul i Stueovnene, maatte man
indføre en noget anden Ordning. Det kunde ikke nytte at lægge en Bunke
Kul ind paa Ildstedets Bundflade og lede Luft hen over den gennem
Indfyringsdørens Aabninger og Utætheder; for at faa Kullet til at
brænde maatte man lede Luft op gennem Kulbunken, saa at den strøg
ind mellem de enkelte Kulstykker. Man maatte derfor lægge Kullet
paa en Rist og lede Luft op gennem denne, og der blev saaledes to
Aabninger ind til Ovnens Indre, en Indfyringsaabning over RUten
og en Aabning for Lufttilføring og Askeudtagning under Risten. Men
baade gennem Indfyringsdørens Utætheder og gennem Risten kunde
der i Reglen komme megen overflødig Luft. Navnlig blev Ovnen
derved uøkonomisk, naar der kun lagdes lidt Kul paa Risten, og det maatte
man gøre, naar Ovnen kun skulde give ringe Varme; thi det var her
som ved Brændeovnen særlig ved Paafyringen, man regulerede
Varmeafgivelsen. Allerede ved Brændeovnen havde man dog ogsaa grebet
regulerende ind i selve Luftstrømningen gennem Ovnen, særlig ved
i Røret at anbringe et Spjæld, hvormed den kunde hæmmes eller stanses
helt. Spjældet overførtes naturligvis ogsaa til Kulovnen; men naar
Luftstrømningen stansedes paa denne Maade dannedes der altfor let
ved ufuldstændig Forbrænding af Kullene den giftige Luftart Kulilte
(Kulos), som gennem Utætheder kunde trænge ud i Stuen, hvad der
foranledigede talrige Ulykker.
Utvivlsomt har denne Omstændighed bidraget til at fremme
Bestræbelser for at tilvejebringe tætsluttende Lukker med regulerbare
Luftaabninger for Indfyrings- og Askerum. Ved Indførelsen af
saa-danne Lukker muliggjorde man for det første en langt større
Økonomisering med Brændselet, og for det andet var Vejen dermed banet
for Fremkomsten af M a g a s i n o v n e, der ikke behøvede med korte
Mellemrum at forsynes med Kul, men paa en Gang kunde optage Kul
for lang Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
