Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ur, Symaskine og Klaver - Uret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
URET
hjul s af ejendommelig Form, Stighjulet eller Ganghjulet.
Foran dette staar Spindelen, en lodret Aksel med to Flige a og
b, som kan gribe ind i Ganghjulets Tænder henholdsvis forneden og
foroven. I Figuren bærer Spindelen foroven et Svinghjul, men i
Stedet for dette fandtes der i gamle Dage blot en vandret Tværstang,
Svingstangen, Balancen eller Urostangen, der var
belastet med Vægte nær Enderne (se Fig. 186). Under Urets Gang
rammes vekselvis den ene og den anden af Spindelfligene af Ganghjulets
Tænder, hvilket har til Følge, at Svingstangen vekselvis svinges »højre
om« og »venstre om«, medens samtidig Ganghjulets Bevægelse hæmmes
saaledes, at det kun kan komme en Tand frem for hver Gang, det har
kastet Svingstangen en Gang højre og en Gang venstre om. Jo større
Svingstangens »Inertimoment« eller Træghedsmoment er, d. v. s. jo
tungere Belastningen er, og jo længere den er anbragt fra Akslen, des
længere Tid tager hver af dens Svingninger, og man kan derfor ved
at flytte Vægtene paa Stangen eller paalægge og aftage Tillægslodder
regulere Urets Gang.
Allerede Vandurene havde man ofte indrettet til lydeligt at angive
Klokkeslettet — f. Eks. ved at Kugler faldt i Metalbækkener —; men
de egentlige Slagværker synes dog først at være trængt frem sammen
med Hemværksurene. De tidligste Slagværker, der kendes, var i
Hovedsagen indrettet ligesom Nutidens. Princippet for Indretningen af
et Slagværk er vist i Fig. 188. Det er et helt lille Urværk for sig
med loddrevet langsomtgaaende Valse B, der driver en Række andre
Aksler med Tandhjul og Drev. Et af Tandhjulene (G) bærer nogle
Stifter, som ved forskellige Mellemled bringer en Hammer e til at slaa
paa en Klokke /. Den hurtigstgaaende Aksel (Jf) bærer et Par Vinger
N N, og det er Modstanden mod dette Vindfangs hurtige Omløb,
der regulerer Værket og hindrer det i at løbe løbsk. I Almindelighed
er Værket helt stoppet, idet en Stang med en Hage griber ind i det
øverste af de Hak, som ses paa Slaaskiven l. Hver Gang Klokken
skal slaa, sørger det egentlige Urværk for et Øjeblik at løfte
Stophagen op af Hakket, saa at Slagværket kan sætte sig i Gang. Hagen
er straks parat til at falde ned igen, men kan ikke gøre det, inden det
næste Indsnit kommer hen under den; hvor mange Slag Hammeren
forinden faar Lov at udføre, beror paa Afstanden mellem de to
Indsnit. Som man vil se, er Afstanden mellem to Naboindsnit ulige lange;
deres Længder er afpasset efter de forskellige Antal Timeslag, der skal
slaas. I Fig. 186 vil man finde Vindfang cg Slaaskive.
Man nøjedes ikke med at give Urene Slagværker og Viserværker,
der angav Timernes Gang; men anvendte tillige en uhyre Sum af
Spe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
