Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ur, Symaskine og Klaver - Klaveret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
KLAVERET
Fig. 212. Christoforis Hammermekanik.
gen, som da kom i frie Svingninger. Naar man atter slap Tangenten,
saa at Stangen gik ned, kunde Fjerstumpen imidlertid glide let over
Strængen uden at anslaa den, og en Smule fremspringende Filt øverst
paa Stangen lagde sig dæmpende mod Strængen. Navnet Spinet
kommer af Spina — en Torn.
Disse Instrumenter havde en gennemtrængende svirrende Tone,
som gjorde dem ganske godt egnede for Anvendelse i et Orkester, især
naar man ved at give hver Tangent flere Strænge forøgede
Tonstyrken; men de kunde ikke give meget udtryksfuldt Spil, da man kun i
meget ringe Grad kunde variere Tonstyrken, der i det væsentlige var
bestemt ved den Kraft, som behøvedes til at faa den elastiske
Fjerspids til at svippe forbi Strængen, idet den afknipsede denne. Kun
i de grove Træk kunde
man raade Bod paa denne
Mangel ved Mekanikker,
der gjorde det muligt at
anslaa én eller flere
ens-stemte Strænge efter
Behag.
En helt ny Periode
i Kl averets Historie
op-randt, da en italiensk
Klaverbygger, Bartolomeo Christofori, omkring Aar 1710
byggede det første Hammer klaver eller »Pianoforte«.
Idéen hertil var hentet fra de gamle »Hakkebrætter«,
Strængeinstru-menter, hvor Strængene behandledes med haandførte Hammere. Ved
nu at indføre Hammerslaget i de egentlige Klaverer aabnede
Christofori nye store Muligheder for disses Udvikling. Naar en Hammer
slyngedes mod Strængen ved Tangentens Nedtrykning, kunde man
ikke blot faa en »blødere« Toneklang end ved Fjerrivningen i Spinettet,
men ogsaa regulere Tonstyrken, idet man gav Hammeren større eller
mindre Fart. Christofori kaldte selv sit Instrument af denne Grund
Gravecembalo col piano e forte. Tillige blev det muligt at opnaa meget
kraftigere Toner end i Spinettet saa vel som i Klavikorden.
Naturligvis blev disse Muligheder først efter haanden udnyttet fuldt
ud; men allerede Christofori selv havde dog fremstillet en meget
fuldkommen Hammermekanik. Dens Indretning er antydet i Fig. 212.
Her er a b den bageste Del af Tangentvægtstangen. Naar Tangenten
nedtrykkes, gaar b til Vejrs og virker paa den om e drejelige
Vægtstang c ed saaledes, at Enden d gaar ned og derved trækker
Dæmperen g bort fra Strængen A, medeps Enden c gaar til Vejrs og med
Stø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
