Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ur, Symaskine og Klaver - Klaveret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MEKANISKE KLAVERER
255
at omvikle den egentlige spændte Staaltraadsstræng med
Kobbereller Jærntraad. .
Spændingen i Klaverstrænge er gennemsnitlig 70—80 Kilogram,
og den hele Strængmasse i et Instrument med 2—3 Strænge for hver
Tangent kan udøve et samlet Træk af op mod en Snes tusind
Kilogram. Strængene maa derfor udspændes i en meget stærk Ramme af
Jærn, der yderligere støttes af en svær Træafstivning. De Skruer,
hvormed Strængene spændes, er befæstet i en tyk Træplanke,
Stemme-stokken .
Rammen med Strængbesætningen anbringes over en tynd
Træplade, Resonansbunden eller Sangbunden, med en krum Liste, mod
hvillæn de spændte Strænge hviler fast, saa at deres Svingninger
gennem Listen overføres til Sangbunden, der atter skal give den videre
til Luften.
Navnlig til Sangbunden og Stemmestokken maa Træet være
udvalgt med stor Skønsomhed og tørret godt inden Brugen, hvad der
opnaas bedst ved lang Tids Lagring.
I det hele taget maa alle Dele være forarbejdet med yderste Omhu
af første Klasses Materialer, om Instrumentet ikke blot straks skal
kunne give Toner med smuk Klang, men ogsaa holde i Længden.
Stor Udbredelse har i nyeste Tid mekaniske Klaverer
faaet. Ved disse føres et gennemhullet Papirbaand hen over en Liste,
hvori der udmunder fine Kanaler. Disse hører til hver sin af
Tangenterne, og naar et Hul i Papirbaandet kommer ud for en af
Kanalmundingerne, vil en Luftstrøm gaa gennem Kanalen og ved forskellige
Mellemled sætte den paagældende Hammermekanisme i Virksomhed.
I nogle Tilfælde er det »pneumatiske Spilleapparat« helt skilt fra
det egentlige Instrument, men kan anbringes foran dette og spille
paa dets Tangenter med »mekaniske Fingre«. I andre Tilfælde er det
indbygget i Instrumentet og kan da enten bevæge
Tangentvægtstængerne eller virke mere direkte paa Hammermekanikken.
Hullerne i Papirbaandet er frembragt ved Spil i et særligt
Op-tagelsesklaver, og deres Udstrækning i Baandets Længderetning er
bestemt ved Varigheden af de paagældende Tangenters Nedtrykning.
Ved Gengivelsen bliver da Tangenterne holdt nede i tilsvarende
Tidsrum; men ved Hjælp af særlige »Haandpedaler« o. desl. kan man gøre
Spillet hurtigere eller langsommere, stærkere eller svagere, ja
endog-saa særlig forstærke visse Nodepartier og derved til en vis Grad give
Musikken et personligt Præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
