Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDFORSYNING I GAMMEL TID
7
Kilder. Selv om ingen frivilligt vilde slaa sig ned paa Steder, hvor
saadanne Vandforraad manglede, kunde imidlertid dels Omflakken
fra Sted til Sted, dels Himlens Luner tidlig give Anledning til, at
Mennesker kom til at lide af Vandmangel og maatte søge at raade Bod
derpaa ved særlige Foranstaltninger, og efterhaanden som Kulturen
skred frem, blev det i stedse større Omfang fornødent at skaffe Vand
til Veje i større Mængder end dem, Naturen umiddelbart frembød.
Det Arbejde, som tog Sigte herpaa, kunde hovedsagelig gaa i tre
Retninger, der dog i Praksis ikke altid skilte sig skarpt ud fra hinanden.
Man kunde opsøge og udnytte skjulte Vandforraad. Man kunde lede
Vand til Forbrugsstedet fra vandrigere Egne. Og man kunde opsamle
Vand fra vandrige Tider og hengemme det til vandfattige.
Denne sidste Metode blev i mange Egne tidlig bragt i Anvendelse
overfor det Vand, der direkte kom ned fra Skyerne som Regn, idet
man ledede Regnvandet fra Husenes Tage til Beholdere af en eller
anden Art. Som andetsteds omtalt (1. Del af dette Bind S. 111) havde
Husene i Oldtidens Italien som oftest Tage, der skraanede indad mod
en Midteraabning, hvorfra Regnvandet løb ned i et Bassin i Husets
Midte; selv i Byer som Pompej i, hvor Vandet tilførtes paa anden Maade,
bevaredes denne Ordning som et Minde om ældre Tider.
Hvad selve Beholderne angaar, da var det vel fra først af kun
Gruber i Jorden. De fleste Steder blev det dog nødvendigt paa en eller
anden Maade at tætte deres Vægge og Bund for at hindre Vandet i
at sive ned i Jorden. Endvidere viste det sig i høj Grad fordelagtigt
at overdække Gruben. Først har man maaske kun gjort dette for
at skjule og beskytte den kostbare opsamlede Skat; men idet
Overdækningen hæmmede Fordampningen fra Vandets Overflade, vilde
den tillige bevirke, at Vandbeholdningen holdt bedre ud, og man er
saa kommet ind paa at fremstille lukkede Cisterner. Fra flere af
Oldtidens Byer kendes anselige Cisterneanlæg, der i alt Fald til Dels har
været bestemt til at opsamle Regnvand. Snart er det flaskeformede
Beholdere udhulede i Klippen, snart murede Rum, overdækkede med
Hvælvinger, snart er de fremstillet paa anden Maade.
Alene ved at opsamle Regnvand fra Hustagene vilde man i
Almindelighed kun kunne opnaa en nødtørftig Vandforsyning til
Husholdningsbrug. Regner man med en aarlig Nedbør svarende til et
Vandlag paa 14 Meters Tykkelse (d. v. s. noget mindre end i Danmark),
vilde Taget af en ret anselig Bygning af 10 Meters Bredde og 20
Meters Længde i et Aar modtage ca. 100 Kubikmeter eller 100 000 Liter
Vand. Hvis det altsammen kunde opsamles og fordeles ligeligt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
