Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Vandets Fremdragning af Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
VANDFORSYNING
Af simple Drejebor til blødere Jord kan nævnes Spiralbor og
Tallerkenbor med Skruegænger af forskellig Art (Fig. 4 b og c);
endvidere Skeboret (Fig. 4 a), der i sit hule Indre optager den løsskaarne
Jord, og det ligeledes hule Ventilbor; dette bestaar af en uopskaaren
Jærncylinder, under hvilken der er anbragt en Fjerdedel af en
Kugleskal, som skærer med sin ene Kant; den løsskaarne Jord presses
gennem en Ventil op i Cylinderen.
Til Boring i Sten kan man anvende et hult cylindrisk Bor, hvis
nedre Rand er besat med Diamanter. Naar man trykker dette ned
mod Stenen og drejer det rundt, skærer Diamanterne en cylindrisk
Fure uden om en Borekærne,
der kan brækkes af og tages
op i passende Længder.
I Sten bores dog hyppigere
med Stødbor. Disse ender som
oftest med en Mejsel, som slaar
Stenen i Stykker, idet man
løfter,Boret og ladér det falde;
mellem hvert saadant Stød
drejes Mejslen lidt. Boret kan
dog ogsaa have andre Former
som Krydsboret med to
hinanden krydsende Mejselægge,
eller det kan være et Ringbor,
der ligesom det før nævnte Diamantbor efterlader en Borekærne i
Stedet for at knuse hele Hullets Indhold.
Kun ved Boringer af ganske ringe Dybde kan det hele
Boreapparat være i ét Stykke. I Almindelighed maa Borestangen, som forbinder
det egentlige Bor med Topstykket, sammensættes af flere Stykker,
idet man, efterhaanden som den synker ned, føjer nye Stykker til
foroven.
Kommer man ned til Dybder af flere Snese Meter, bliver
Borestangen saa tung, at man ikke tør anvende den til Slag. Man kan
saa befæste Boret til et særligt Faldstykke, som staar i løsere
Forbindelse med Borestangen ovenfor og helt eller delvis kan udløses fra denne
under eller før Stødet. Eller man kan erstatte Borestangen med et
Tov. Ved saadan Tovboring, som har været kendt i Kina fra
gammel Tid, kan man naa ned til meget store’ Dybder.
I Evropa kom Tovboringen første Gang til Anvendelse 1828 i
Belgien; men den kom særlig til høj Udvikling i Amerika ved
Petroleums
Fig. 4. Skebor, Spiralbor og Tallerkenbor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
