- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
15

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Vandets Fremdragning af Jorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BRØNDBORING 15 stand mod Nedglidningen. Ved meget dybe Boringer kan Modstanden dog blive saa stor, at man ikke kan faa Røret længere ned, og man maa da fortsætte med tyndere Rør. Da det ved Udførelsen først og fremmest kommer an paa, at Borerøret er stærkt og glat, medens senere dets Holdbarhed overfor Vandets Angreb faar Betydning, anvender man ofte et Borerør af Staal, som trækkes op af Boringen, efter at der inden i Borerøret er nedsænket et Udforingsrør af holdbart Materiale. Støbej ærn er i denne Henseende at foretrække for smedeligt Jærn, der lettere ruster. Ved at gøre Forerørets Vægge tykke og beklæde dem med Asfalt kan man opnaa stor Holdbarhed. I mindre Dybder og en ikke for fast Jordbund kan Boring og Beklædning smelte sammen til ét Arbejde, idet man nedrammer et forneden lukket og tilspidset Jærnrør i Jorden. Røret kan ogsaa ende med et skrueformet Stykke og saa skrues ned i Jorden. »Jærnbrønde« af denne Art kaldes ofte abessinske Brønde, fordi de blev benyttet i stor Udstrækning af Englænderne under deres Felttog i Abessinien 1868; men de har været kendt længe før den Tid. For at Vandet kan komme ind i en saadan Brønd, maa det nederste Rørstykke være forsynet med Huller eller Spalter. Ogsaa i andre Borehuller lader man i Reglen Udforingen ende med et saadant Indløbsrør. Naar Lagene om dette bestaar af fint Sand, kan dette let trænge ind gennem Huller og Spal ter. Man kan da uden om Indløbsrøret anbringe et Metaltraadsfilter. Danskeren Marius Knudsen har fundet paa at danne dette Filter af tynd Metaltraad, opviklet paa selve Røret, der da godt kan anvendes til Nedramning eller Nedskruning som ovenfor angivet. Undertiden vil Vandet, naar man ved Boringen træffer paa et vandførende Lag, trænge helt op gennem Borehullet og staa ovenud af det som en Springkilde. Man vil let forstaa dette ved at betragte Fig. 2. Hvis Terrænoverfladen her et eller andet Sted laa under Vandrejsningslinjen b, vilde Vandet springe ovenud af et Borehul, som paa dette Fig. 7. »Jæmbrønd« med Post.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free