Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Vandets Rensning - Ledninger og Vandværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OZONBEHANDLING AF VANDET
39
Fremgangsmaader af denne Art, der er foreslaaet, forsøgt eller
anvendt i Praksis, skal her kun omtales Ozonbehandlingen.
Ozon er blot Ilt i en ejendommelig, særlig stærkt kemisk virkende
Form. Ved elektriske Udladninger gennem atmosfærisk Luft
omdannes en Del af dennes Ilt til Ozon. Man kan bl. a. frembringe Ozon i
større Mængde ved at lade Luft strømme langsomt mellem to
Glasplader, hvis Yderflader er beklædt med Metalbelægninger, der
forbindes med hver sin af to Ledere for Vekselstrøm af høj Spænding
og stort Vekseltal; der opstaar da i Mellemrummet mellem
Glaspladerne en hurtigt frem- og tilbagesvingende Elektricitetsbevægelse, og
herved »ozoniseres« Luften. Den føres derefter fra neden opad
gennem et »Ozontaarn«, hvor det møder Vand, som risler ned over Stene
Ved Ozonluftens stærkt iltende Virkning dræbes Mikroorganismer i
Vandet.
Ozonvandværker indrettede paa denne Maade eller lignende er
udført flere Steder. Under store Forhold vilde en saadan Rensning dog
blive for kostbar; der vil det i Reglen betale sig bedre at skaffe godt
Grundvand eller Overfladevand, selv om man maa ofre store
Summer paa at skaffe det langvejs fra.
Til Slut skal det nævnes, at man ogsaa har forstaaet at dræbe
Bakterierne ved kunstig Belysning med Lyskilder, der udstraaler
mange ultraviolette Straaler, som det er Tilfældet med
Kvartsbuelampen.
Ledninger og Vandværker.
Vandledninger i ældre Tid I Oldtidens Kulturstater træffes mange
Steder Rester af meget anselige Vandledningsanlæg, hvorved Vandet
lededes fra Kilder, Søer eller Brønde paa højtliggende Steder ad
milelange Veje til Byerne.
I det store Flertal af disse Tilførselsledninger flød Vandet med fri
Overflade som i en Flod, det var, hvad man kalder
»Gravitationsledninger«, fordi Vandet overalt føres nedad af Tyngdekraften
(Gravitationen). »Friløbsledninger« kunde vi ogsaa kalde den Slags
Ledninger. For at Vandet overalt kunde faa et passende Fald, maatte
man snart lade disse Ledninger gøre store Omveje, snart føre dem
over Dalsænkninger paa murede Broer (Akvædukter) eller gennem
Bjærge i Tunneler. Som omtalt andetsteds (Bd. I, 3. Del S. 175)
udførtes der i Oldtiden meget anselige Tunnelanlæg med dette Form aal.
Selve Ledningen kunde forøvrigt være en aaben Rende, eller en
overdækket, muret Kanal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>