VANDVÆRKSANLÆG 45 Værkets Filtre er lagt saa lavt, at Vandet fra Ledningen kan passere gennem dem uden Pumpning, op gennem Forfiltret og derefter ned gennem Sandfiltret (S. 36). Fra Filtrene gaar det til en Rentvands-beholder og herfra til en Brønd med Sugerør fra Værkets Trykpumper. Disse skal sende det ud i Hovedledningen til Byens Ledningsnet med et saa stort Tryk, at det overalt i Byen kan naa op i Husenes øverste Etager og strømme ud af Hanerne dér med et passende Overtryk. Hertil kræves et saadant Tryk, at Vandet i et aabent Stigrør, anbragt paa Hovedledningen ved selve Værket, vilde stige til en Højde af 40 —50 Meter over Havfladen. Da en Del af Trykket medgaar til at drive Vandet gennem Ledningerne, vil Trykket ude i Byen navnlig i de yderste Forgreninger langt fra Værket være betydelig mindre. Jo hurtigere Vandet strømmer, des større er »Tryktabet« i Ledningerne. Om Natten, medens Vandforbruget er ringe, kunde man altsaa nøjes med et mindre Tryk i Hovedledningen og dog faa tilstrækkeligt Tryk i Husene fjærnt fra Værket. Tænker vi os, at Værkets Pumper drev Vandet ind i et fuldstændig fyldt Ledningsnet, hvis Forgreninger var lukkede overalt undtagen der, hvor Haner holdtes aabne, saa vilde det være yderst vanskeligt at holde Trykket nogenlunde uforandret og umuligt at give Pumperne en rolig og regelmæssig Gang. Da Vandet selv er praktisk talt fuldstændig usammentrykkeligt, og Ledningsrørene kun kan udvide sig højst ubetydeligt selv ved store Trykforøgelser, maatte Pumperne nemlig til enhver Tid drive netop den samme Vandmængde ind i Ledningsnettet, som samtidig strømmer ud af alle aabne Haner; men denne Mængde er jo i høj Grad foranderlig. Noget kunde det hjælpe at anbringe en stor Vindkedel (S. 22) paa Ledningsnettet, og en saadan er i Virkeligheden anbragt paa Hovedledningen inde paa selve Værket; men omend dens elastiske Luftpude kan afbøde de Stød, der ellers vilde foraarsages af ganske kortvarige Smaaforandringer i Tilstrømning og Afgang, kan den ikke udjævne Uoverensstemmelser af længere Varighed Hvis Pumperne blot en kort Tid igennem stadig yder mere, end Nettet kan optage, vil Trykket stige stærkt, samtidig med at Luftrummet i Vindkedlen formindskes s tærkt. Derimod kunde man holde Trykket uforandret og Pumpningen jævn, naar man til Hovedledningen knyttede en Sikkerhedsventil, der aabnede sig, saa snart Trykket oversteg den Størrelse, det skulde have, og man saa stadig pumpede saa stærkt, at Ventilen stod aaben og lod det overflødige Vand strømme ud. En saadan »Sikkerheds