- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
52

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Nogle store Anlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

VANDFORSYNING

Af saadanne Filtre findes der ved Londons forskellige
Vandforsyningsanlæg ca. 2/3 Kvadratkilometer.

Den største af Ledningsnettenes Højdebeholdere er det i 1909
fuldførte Beachcroft-Reservoir, som vistnok er Verdens største
overdækkede Vandbeholder, der indeholder 250 à 300 000 Kubikmeter, altsaa
25—30 Gange saa meget som Brøndshøj Højdebeholder i København;
men i Modsætning til denne er det bygget i en Udgravning paa et
højtliggende Sted. Det har et Vandareal af 4 Hektar; dets Loft bæres
af talrige murede Piller og bestaar af flade, murede Hvælvinger,
dækkede af Beton, Ler og Jord.

Skønt Londons Vandindvindingsanlæg som nævnt i Hovedsagen
ligger indenfor Byens eget Omraade, findes der ikke des mindre en
Vandledning, der er ca. 64 Kilometer lang, d. v. s. som den næstlængste
af de romerske og det dobbelte af Afstanden mellem Roskilde og
København. Det er den saakaldte »New River« (»Den ny Flod«), der i
Begyndelsen af det 17. Aarh. blev ført fra et Punkt af Leefloden ind til
Hjærtet af det daværende London.

Der er forøvrigt bygget flere betydelig længere Vandledninger i
England, saaledes en paa 110 km til Liverpool, en paa henved 120
til Birmingham og en paa 150 km til Manchester.

Catskill-Vandledningen til New York. Langt anseligere end de her
omtalte Vandledninger er dog den, som i Løbet af de sidste Aar er
ført fra Catskillbjærgene til New York.

Denne By har siden 1842 faaet sit Vand fra en opstemmet Sø i
Crotonflodens Dal. Denne kunstige Sø blev i det ny Aarhundrede
stærkt udvidet efter Fuldførelsen (i 1905) af en mægtig Spærremur
af over 700 Meters Længde og 90 Meters Højde fra dens 66 m tykke
Fod til Kronen, der er 5,5 m tyk. Fig. 1 S. 8 viser denne Dæmnings
»Overfaldstrappe«, hvorover det overstrømmende Vand risler ned, ,og
foran denne en Bro, der gaar i Forlængelse af selve Spærremuren.

Den voldsomme Vækst af New York bevirkede imidlertid, at man
allerede Aaret efter Fuldførelsen af dette store Værk, der havde været
i Arbejde i 13 Aar, maatte beslutte sig til at tage fat paa et nyt
Kæmpeværk, nemlig Udførelsen af den før nævnte Cabskill-Ledning, der
fra Bjærgene til Byen vilde faa en Længde af ca. halvandet hundrede
Kilometer. For nu ikke atter at komme til kort bestemte man at
give denne Ledning en saadan Vidde, at den kunde føre 2300 Millioner
Liter til Byen i Døgnet eller med andre Ord 30 Kubikmeter i
Sekundet. Dette er ca. 2/3 af Drammenelvens Vandføring i den vandfattigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free