Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Nogle store Anlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
VANDFORSYNING
man lægger 3 ved Siden af hinanden, kan disse Strækninger, uden at
Vandet faar for hurtigt Løb og møder uforholdsmæssig stor Modstand,
føre ligesaa store Vandmængder som de øvrige Strækninger; foreløbig
nøjes man dog med et enkelt Rør. Der findes 14 saadanne
Trykrørsstrækninger, tilsammen 10 km.
Den anden Slags er Tryktunneler med cirkelformet Tværsnit (Fig.
36 d). De er ført vandret gennem den faste Klippe i større eller
mindre Dybde og ved to lodrette Skakter forbundet med Friløbstunneler
før og efter den paagældende Strækning. Der findes 7 saadanne
Tryktunneler med en samlet Længde af 27 km.
Der er imidlertid en enkelt af disse Tunneler, der langt overgaar
alle de andre i Interesse. Det er Tryktunnelen under Hudsonfloden.
For at undersøge Betingelserne for en Tunnel, udførte man en Række
Boringer fra Pramme i Floden. I Midten af denne førte man
imidlertid Borehullet ned til en Dybde af over 200 Meter uden at træffe paa
fast Klippe, og Vanskelighederne ved at bore fra en Pram gjorde det
umuligt at trænge dybere ned. Nu var gode Raad dyre. Man tænkte
paa at lægge et Trykrør ned i Render i Flodbunden, at føre en Tunnel
gennem de forholdsvis løse Lag under den eller at spænde en Bro med
Vandledningen ud over Floden. Men disse Fremgangsmaader var dels
uigennemførlige, dels utilfredsstillende her, hvor det drejede sig om
en Ledning, af hvis Soliditet Kæmpestadens Liv og Sundhed kunde
komme til at afhænge. Der var ikke andet for: man maatte ned til
den faste Klippe, hvor dybt den end laa. Da man nu ikke kunde finde
den ved Boring fra Midten af Floden, førte man paa hver Side af
Floden en Skakt 70—80 m lodret ned og borede fra Bunden af disse Skakter
i skraa Retning ind under Flodlejet. De to Boringer krydsede
hinanden i en Dybde af ca. 450 m under Flodmidten, og her var virkelig
fast Klippe. Saa prøvede man med endnu et Par skraa Borehuller,
der krydsedes i en Dybde af ca. 270 m; ogsaa her var Grunden solid
nok. Man naaede saaledes til den Erkendelse, at Hudsons Flodseng
var en over 200 m dyb Klippekløft, der — ved Istidsaflejringer —
var blevet opfyldt med Sand og andet løst Materiale, og man bestemte
sig til at føre Vandledningen under denne Kløft i en Tunnel ca. 340
m eller mer end 1100 Fod under Flodens Vandspejl. De to Skakter
førtes da ned til denne Dybde og sattes her i indbyrdes Forbindelse
ved en 900 m lang Tunnel, saaledes som det er antydet paa Fig. 37.
Friløbsstrækningerne slutter sig dog ikke til denne Dykkertunnel ved
de lodrette Skakters øvre Mundinger. De ender i en Højde af ca. 120
Meter over Flodens Vandspejl og staar ved Tryktunnelstrækninger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
