Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
FJÆRNELSE AF AFFALDET
sig kun holde tilstrækkeligt lave ved et væsentligt Tilskud fra dem,
der er interesseret i Affaldets Fjærnelse. I den danske Fjordby
Horsens (22—23 000 Indbyggere) oprettedes i 1903 en Renholdningsanstalt,
hvor der af Latrinen og Byens øvrige Affald tilvirkes en
Blandingsgødning, der sælges til Landboerne i Oplandet. Efter en Opgørelse
fra 1905 er de samlede Udgifter ved Driften 40 000 Kr. aarligt.
Beregnes Udgifterne i Forhold til den producerede Affaldsmængde, bliver
de 12 Kr. aarligt pr. Spand. Der indvindes aarligt ved Salg 2,10 Kr.
pr. Spand, altsaa 17,5 pCt. af Udgifterne. Grundejerne betaler
aarligt 3,00 Kr. pr. Spand for Affaldets Fjærnelse, og Resten, 6,90 Kr.
pr. Spand aarligt, udreder Kommunen.
I det daglige Affald indtager de menneskelige Afgangsstoffer en
ejendommelig Plads. Ved deres halvflydende Form, deres i hygiejnisk
Henseende farlige Natur og endelig —• æstetisk — deres modbydelige
Art kræver de særlig Forsorg. I Byer, hvor den almindelige
Renholdelse ogsaa for Latrinens Vedkommende er grundet paa
Bortkørings-systemet, bliver denne derfor i Reglen opsamlet for sig og dens
Bortkørsel ofte henlagt til Nattimerne. Der skelnes da mellem Nat- og
Dagrenovation.
Latrinen. I Oldtiden blev der gjort Begyndelser til en
hensigtsmæssig Behandling af de menneskelige Udtømmelser — f. Eks. ved
de pompejanske Vandklosetter — men disse Tilløb tabte sig under
Middelalderens Opløsning af de gamle Samfundsrammer og den
almindelige Forgro velse af Livsvanerne. Tilstanden i Byerne med de
Hemmelige Huse (S. 58) i Gaardene over Gruber i Jorden —
eller endda uden nogen Grube — staar for Eftertiden med et ret
uhyggeligt Præg. Og Indtrykket forstærkes ved, at Ondet var
almindeligt, ikke blot indskrænket til Borgerklassen.
Lenstidens Herreborge, der som Følge af de ufredelige Vilkaar
maatte være indrettede paa Forholdene under en Belejring, havde
inde i Bygningerne store Gruber for Skarnet, og dermed lod man sig
nøje. Det var kun ganske undtagelsesvis, at en saadan Grube blev
oprenset. Som en første Forfinelse førtes man til at indrette særskilte
Rum for Herskabet, saakaldte Hemmeligheder, hvis Væsen
dog oplod sig ligefremt selv for den dummeste Næse. En Tid lang
blev Hemmelighederne anbragte som Udhæng paa Ydermurene, og
Skarnet faldt ud forneden gennem et Hul i Gulvet og lejrede sig paa
Jordsokkclen (Fig. 41). Skarndyngen fik Lov at vokse, kun ved
særlige Lejligheder blev den skaffet af Vejen. Som et senere Fremskridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
