Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
FJÆRNELSE AF AFFALD
føde, men Indvindingen af disse Værdier kræver ret vidtløftige
Foranstaltninger, og det er et Spørgsmaal, om disse vil lønne sig. Der
forudsættes ogsaa herved, at Byfolkene udviser større Renlighed og Orden,
end man hidtil har ment at kunne fordre.
Skraldets Sammensætning er ofte ret forskellig i de forskellige
Bydele. Saaledes har Husaffaldet ikke det samme Indhold i
Beboelses-og Forretningsstrøgene. Og Gadeaffaldets Art og Mængde er stærkt
paavirket af Gadebefærdelsen. Ved makadamiserede Kørebaner
fremkommer meget Vejsmuld — Makadam kan dog vel næppe kaldes en
Gadebefæstelse — ved asfalterede næsten intet Slidstøv. Ogsaa
Trafikmidlernes Indflydelse er kendelig. Tidligere har Hestemøg udgjort
en væsenlig Del af Gadeskrabet, men Procentindholdet er gaaet
tilbage efter Fremkomsten af elektriske Sporvogne og — endnu mere —
Automobilerne. Endelig afhænger meget af rent stedlige Forhold og
Vaner. Den københavnske Hundebestand har sikkert ikke blot
Betydning for Gadernes Renlighedstilstand, men ogsaa for Gadeskarnets
Sammensætning.
Efterhaanden som en Storby vokser, bliver det vanskeligere at
finde et Afsætningsmarked for dens Affald eller endog blot at skaffe
Lossepladser af passende Størrelse og Beliggenhed. Under disse
Forhold er man i England flere Steder gaaet over til at foretage en
Opbrænding af Affaldet og udnytte Forbrændingsvarmen i Kraftanlæg.
Nationaløkonomisk set kan man mene, at dette er Ødslen med
Værdier, i hygiejnisk Henseende er Fremgangsmaaden ubetinget den
sikreste. Og hvor dens Anvendelse er fremtvunget af økonomiske og
praktiske Grunde, maa vel ogsaa Nationaløkonomien opgive sine
Betænkeligheder. I Nordamerika har Metoden faaet vid Udbredelse,
derimod er den kun anvendt sparsomt paa det europæiske Fastland,
hvor det første Forbrændingsanlæg er Hamborgs, der skriver sig fra
1895. I Norden blev Frederiksberg Kommune tvunget til at aabne
en Forbrændingsanstalt (1903), da det ikke længere var den muligt
at skaffe Lossepladser indenfor sit Omraade. Og for København har
en Forbrændingsanstalt i flere Aar været paatænkt.
Paa Frederiksberg Forbrændingsanstalt føres Skraldevognene ad
en brolagt Rampe til Aflæsningsstedet, hvor de tømmer deres Indhold
ud i Siloer af Jærn. Skraldet føres herfra til Ovnene, der er ordnede
i tre Grupper, hver med fire Celler. En Celle er beregnet paa at
forbrænde 12 Tons Affald i Døgnet. Forbrændingsprodukterne føres til
et Kedelanlæg, hvor der frembringes Damp til Drift for en elektrisk
Central. Kommunens store Hospital, der ligger ved Siden af
Forbræn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
