Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet - Kloakanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
FJÆRNELSE AF AFFALD
Fig. 43. Gade i Pompeji med Gangsten.
Kloakanlæg.
Nedbør og Spildevand. Ved Byernes Afvandingssysteiner har man
fra først af i det væsenligste taget Sigte paa Nedbøren, der
frembringer de største Vandmængder. Med Benyttelse af de forekommende
Vandløb skabtes en halvt naturlig, halvt kunstig Vandafledning, der
senere udvikledes videre. At flere af Oldtidens Kloakanlæg er
op-staaet paa denne Maade er allerede fortalt. Stor Betydning for
Sagen fik Indførelsen af en modstandsdygtig Gadebelægning. Den gjorde
det delvis umuligt for Vandet at synke ned, og øgede derved Trangen
til et ordnet Afløb. Men samtidig gav den ogsaa Betingelser for at
fremstille et saadant. Da Færdselsbanen nu var mindre udsat for
Huller, kunde der blive Tale om at udforme den med et passende Profil.
Romernes Gadebygninger er i
saa Henseende bemærkelsesværdige.
Det anvendte Gadeprofil minder
meget om Nutidens: to ophøjede
Fortove ved Siderne og i Midten en
oprundet Kørebane med Rendestene
langs Kanterne. Men i den romerske
Gade var Kørebanen dog egenlig at
betragte som en eneste Rendesten. Ganske betegnende er det, at
man som Forbindelser mellem Fortovene lagde Rækker af
frem-staaende Gangsten (Fig. 43) som — faste Øer i Oceanet. Færdslen
med Køretøjer paa Oldtidens Gader var i Virkeligheden saa lille,
at saadant kunde gaa an.
Den Udvikling, der her var indledet, blev ikke fortsat i
Middelalderen, og i den nyere Tid begyndte man forfra igen. De brolagte
Gader i Norden havde i det 16. Aarh. ved Midten højere liggende Sten
— som en Art Højderyg — at gaa paa. Ved Siderne fandtes ophøjede
Fortove, men disse hørte ind under Husene og brugtes af Beboerne
til Anbringelse af Borde og Bænke. I det følgende Aarhundrede blev
Fortovene inddraget under Gaden, der da fik en Rendesten ved
Midten. Endnu ved 1820 var Hovedgaden i Bergen brolagt paa denne
Maade, og Gadetypen kunde indtil Midten af det 19. Aarh. træffes
i København. Den stigende Færdsel med Køretøjer gjorde dog
Ordningen uheldig, man maatte sikre et roligt Gadebælte for de gaaende.
Man valgte da ligesom Romerne at anlægge Fortove som Gangstykker
ved Siderne og en opadhvælvet Kørebane i Midten. Men man
anvendte — og det var noget nyt — dybe Rendestene ved Fortovs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
