Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet - Kloakanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
FJÆRNELSE AF AFFALD
Som Gadernes Tilstand var, kunde der oprindelig ikke være
synderlig Forskel paa Regnvandsafløb og Spildevand. Derfor var det kun
naturligt, at selv hvor man havde Kloaker, lod man i Romertiden
Husvandet løbe af til Gaden og brugte kun sjældent de kostbare
underjordiske Kloaktilslutninger. Da man imidlertid kom ind paa at
renholde Gaderne ordentligt, forandredes Sagernes Stilling. Nu var det
kun Spildevandet, der medførte større Slammængder, og den ulideligste
Plage — bl. a. Faren for Slamafsætninger — var derfor knyttet til
dette. Det er nu altid saaledes, at først under et større Pres
overtager det offentlige, hvad der tidligere er regnet for private
Forpligtelser. Derfor gjordes den Opfattelse gældende, at Spildevandets
Fjær-nelse var en privat Sag. Til 1815 var det som tidligere anført i
England strafbart at lede Spildevandet til Kloakerne.
I Smaabyer uden Kloakanlæg løber endnu i vore Dage
Spildevandet i Gaderne, dersom man ikke foretrækker — hvad der er meget
simplere — at lade det forsvinde i Jorden. Spilde vandsf ørende
Rendestene giver let en ilde Lugt, selv om de kostes og skylles dagligt, bl. a.
fordi Stenenes Fuger ikke er til at rense, og Snavset her gaar i Gæring.
Og meget værre er Tilstanden ved de større Løb, hvori Rendestene
udmunder. Den stadige Oprensning, der skal til for at give taalelige
Forhold, bliver sjældent tilstrækkelig virksom. Og løber en Rende
tør i er. Varmeperiode, saaledes at der i Bunden danner sig
stillestaa-ende Spildevandspøle, bliver det ganske haabløst. I Smaabyer er det
vel saadan, at Vandløbene for Størstedelen ligger fjærnt fra den
samlede Bebyggelse, men for blot et halvt Aarhundrede tilbage var de
fleste større Byer gennem trukne af saadanne Spildevandsrender.
København fik sine første Kloaker i 1860; alt Spildevandet blev indtil
da afledet overfladisk,- naar undtages at nogle enkelte Vandløb i den
indre By var udført som lukkede Stenkister.
Hvor Spildevandsledningen er forsømt, er Beboerne mere end
andetsteds udsatte for Angreb af Sygdomsspirer. I det gærende Slam trives
Bakterierne frodigt, og siver Spildevandet ud i Jordbunden, bliver
denne befængt med Smittebærere. Den urene Luft, som skyldes
For-raadnelsens Dunster, er desuden skadelig for Sundheden; ikke at den
just bringer Sygdomme, men den svækker Modstandskraften og gør
Modtageligheden større. Det eneste rette er, at Spildevandet afledes
ved Kloaker. Saaledes fjærnes det hurtigst og uden Inficering af
Omgivelserne, og der kan ved passende Indretninger spærres af for
Gæringsluften.
Byernes Kloakering skyldes da oprindelig Færdselshensyn, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
