- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
85

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet - Kloakanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KLOAKNEDLØB

85

ser. Der savnedes Erfaringer om, hvordan en saadan Støbning vilde
forløbe. Der blev derfor gjort flere Forsøg for at bestemme
Cementens Sammensætning, Vandtilsætningen og Arbejdsmaaden. Tilsidst
foretoges en Prøveudstøbning af et kortere Rør. Det var
nødvendigt, at Arbejdet tilendebragtes i en enkelt Støbning, saaledes at man
undgik Skillefuger, og derfor maatte man indrette sig paa at have
al Cementen rede paa een Gang. Der blev da opstillet 8 store
Slemme-kar, hver forsynet med et Røreapparat, trukne af ialt 7 Lokomobiler.
Karrene blev fyldte med den fastsatte Vandmængde, og derefter blev
der i hvert udstyrtet 400 Sække Cement à 85 Kilogram. Efter en
Times kraftig Omrøring blev der lukket op for Karrene et for et, og
Indholdet lededes ned i Rørformen. Selve Støbningen tog henved
halvanden Time. Ved en paafølgende Undersøgelse sikrede man sig, at
den havde haft et heldigt Forløb.

Gade- og Gaardnedløb. Hovedmanglen ved de aabne
Spildevands-løb er, at Dunsterne fra det gærende Slam forpester den omgivende
Luft. Ved Kloakanlæg har man den Mulighed at spærre af for
Kloakluften. Først sent er man dog kommet ind paa dette. De Nedløb,
man brugte i Oldtiden, var frie, brede Styrt, der paa ingen Maade
kunde hindre en Luftudstrømning. Og Gadenedløbene i Paris er endnu
af denne Type. Her bliver Gadeskrabet da heller ikke kørt bort med
Vogne, men simpelthen fejet ned i Kloakerne, som alligevel stadig
maa oprenses. Hvor Forholdene er ordnet saaledes, kommer alt til
at bero paa den Omhyggelighed, hvormed Kloakrensningen udføres.

Ved Kloakanlæg af nyere Udformning bliver Nedløbene forsynet
med en Vandlaas, der lukker af for Kloakluften. Fig. 57 viser
et Gadenedløb som det fremstilles i København. Foroven findes en
Rist, hvilende i en Jærnkarm; det er det eneste af Nedløbet, som man
kan se fra Gaden. Forneden findes en Brønd, samlet af en Over- og
en Underdel, begge støbte af Beton. I Underdelens ene Side er der
indsat et saltglasseret Rør, bøjet omtrent som et S, og her slutter man
tilmed Stikledningen, som fører ned til Kloaken. Vandet kan ikke stige
over det viste Vandspejl i Brønden; kommer der yderligere Tilløb,
løber det over ved o og videre bort gennem Stikledningen. Vandet
i Brønden skiller desuden Kloakluften fra Gadeluften. Den viste
Konstruktion med S-Røret er det, som kaldes en Vandlaas. Helt
paalide-lig er den ikke, saa lidt som nogen anden Laas; den kan f. Eks. tørre
ud i særligt regnfattige Somre. Fig. 58 viser en Vandlaas af noget
anden Form.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free