- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
92

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fjærnelse af Affaldet - Kloakanlæg - Spildevandsafløb i Husene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 FJÆRNELSE AF AFFALD

levende Bakterier har bevaret deres fulde Livskraft. Et Kloakafløb
vil derfor aldrig blive smittefrit.

Faren er dog ikke ret stor. Vandløbene i Naturen har som
tidligere omtalt en egen Selvrensningsevne. Man behøver derfor kun
sjældnere at bruge det noget omstændelige, men rigtignok sikre
Middel at desinficere Afløbet. At Afløbet er klart giver de bedste
Betingelser for Solens Indvirkning.

Spildevandsafløb i Husene.

At have Afløb i Boligerne er en moderne Bekvemmelighed, som
man nu gærne ser indført — omend blot som simple Køkkenafløb —
selv hvor der ikke findes Kloakanlæg. Mere omfattende Indlæg som
Vandklosetter og Husbåde forudsætter dog altid Tilstedeværelsen af
en ordnet Bortledning. Og med de hygiejniske Fremskridt er
Fordringerne til Husindlæget steget. For blot nogle Tiaar tilbage var
det ganske almindeligt at have udvendige Køkkennedløb, udført paa
samme Maade som de nuværende Tagnedløb. Men i nordligere Egne
er Faren for Tilfrysninger saa stor, at alle Spildevandsnedløb nu lægges
inde i Husene, og Ledningerne gøres da ganske tætte for at undgaa
Uddunstninger fra Rørene.

Ved Fordelingen af Rummene i en Bygning maa der tages et
passende Hensyn til Spildevandsafledningen. Afløbsstederne i de
forskellige Etager skal gærne ligge lodret over hinanden, da Anlæget
saa bliver det billigste. Afløbene bliver ved skraa Stik ført sammen
til fælles F a 1 d r ø r, der forneden gennem en Bøjning ledes med
passende Fald til Kloaken.

Det moderne Husspildevandsanlæg har sit væsentlige Særkende i
Bestræbelserne for at uskadeliggøre Kloakluften. Ved alle Afløb er
der — og saa tæt ved Afløbet som muligt — indskudt Vandlaase i
Ledningerne til Forhindring af den direkte Udstrømning. Og
samtidigt er der sørget for, at Ledningerne udluftes paa det bedste. Saa
godt som alle Faldrør er saaledes ført op gennem Bygningen og ender
frit over Taget. I nogle Byer er det Skik ved denne Ordning samtidig
at tilvejebringe en Ventilation af Hovedkloaken, saaledes at Luften
fra denne har fri Passage ad Stikrøret og videre op gennem Faldrøret.
I andre Tilfælde frygter man netop for Luften fra Gadekloaken og
indskyder da en Vandlaas — en saakaldet Hovedvandlaas —
i Stikledningen foran Indløbet til denne. Endelig kan det hænde, at
man udelader Vandlaasen her, men til Gengæld anbringer en Vand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free