- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
96

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gadebelysning før Gassens Tid - Gassens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

GASVÆRKER

stadig Tran, der brændtes, indtil Gasbelysningen i Aaret 1857
indførtes.

Kristiania havde nogle Aar i Forvejen erstattet sin gamle
Gadebelysning med Gas, idet et engelsk Selskab 1848 fik Monopol paa
Anlæggelse af et Gasværk, som 1878 overtoges af Kommunen.

Gassens Historie.

Idéen til Gasbelysning har Menneskene fra selve Naturen. Den
evige Ild paa Halvøen Baku ligesom ogsaa de persiske og kinesiske
Ildbrønde har i Aartusinder været i uafbrudt Virksomhed og været
Genstand for religiøs Dyrkning. Det maatte efterhaanden falde i Øjnene,
at saadanne Gasudstrømninger hovedsagelig forekom paa Steder, hvor
man enten fandt Kul i Jorden, eller hvor der fandtes Stenoliekilder,
og i de engelske Kulgruber vidste man for over 200 Aar siden, at der
trængte brændbare Luftarter ud af Revner i Stenkulslagene, og det
skal endog være lykkedes en Kemiker, Becher, at opsamle disse
Luftarter, saaledes at han kunde transportere dem hen, hvor han ønskede
det, og tænde dem, naar han vilde. Han var saaledes egentlig den første,
der anvendte Gasbelysningen praktisk, om end paa en meget
ufuldkommen Maade. Man vil let forstaa, at disse Kulgasudstrømninger
ikke kan faa nogen praktisk Anvendelse, naar de kun nu og da bryder
frem; anderledes forholder det sig derimod, naar denne naturlige Gas
strømmer frem uden Ophold af de saakaldte Gasbrønde. ‘ Saadanne
findes ikke i Europa, men derimod adskillige Steder i Kina, hvor man
da ogsaa har draget Nytte af dem. Det samme er Tilfældet med
adskillige Gasbrønde, der i de senere Aar er blevet boret paa forskellige
Steder i Nordamerika.

Den omtalte Kemiker Becher, der beskæftigede sig meget med
Stenkul, var ogsaa den første, der fremstillede Koks, hvis fordelagtige
Egenskaber som Brændsel hurtigt vandt Anerkendelse, og man
anlagde særlige Fabriker til Fremstilling af dem. Ved denne Fremstilling
udvikles store Mængder Gas, som man imidlertid lod bortgaa som
værdiløst Biprodukt. Clayton og Hales fremstillede Aar 1739
Belysningsgas ved Ophedning af Stenkul, og Biskoppen af Llandaff viste Aar
1767, hvorledes denne Gas kunde ledes gennem Rør og tændes ved
Rørets anden Ende. Ved Lord Dundonalds Koksværk ved Godset
Culross-abbey udvandtes Ammoniak og Tjære af Gassen ved Afkøling,
men man havde dog endnu ikke faaet Øjnene op for den store
Betydning, Gassen kunde faa som Belysningsmiddel. Aar 1786 oplyste Pro-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:51:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free