Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
GASVÆRKER
Fig, 68. Snit gennem Retorter og
Generator.
Disse Urenheder er væsentlig Vanddamp, Tjære og Naftalin. Dette
sidste er en kemisk Forbindelse af de to Grundstoffer Kulstof og Brint.
Det findes ikke dannet allerede i Kullene, men dannes under
Afgas-ningen i Retorterne og i des højere Grad, jo højere Temperaturen er
her. Man kan omtrentlig regne, at der dannes 10 Gram Naftalin pr.
Kubikmeter Gas, saa man ser, at det ikke er smaa Mængder, det kan
dreje sig om ved et blot nogenlunde stort Gasværk, som daglig udvikler
Titusinder af Kubm. Gas. Naftalinet selv er et hvidt, fast Stof, som
holder sig opløst i den varme Gas, men udskiller sig ved Afkøling, saa
hvis man ikke sørgede for at afkøle Gassen straks efter, at den har
forladt Retorten, vilde man faa
Nafta-linforstoppelser i de øvrige
Gasledninger rundt paa Værket.
Kondenserne er høje Støbej
erns-taarne, hvor Gassen afkøles efter
»Modstrømsprincippet« (Vandet strømmer
nedad, Gassen opad), dog naturligvis
uden at komme i Berøring med
Kølevandet, som løber i lodrette Rør indeni
Taarnene.
I Kondenserne fortættes ogsaa
Vanddampene , som ved deres Fortætning
medtager en stor Del af
Ammoniakken, og største Delen af Tjæren, der
sammen med Vandet samler sig i Bassiner under Kondenserne.
Sugningen af Gassen fra Retorterne gennem Kondenserne sker ved
en Exhaustor, d. v. s. en Slags roterende Sugepumpe, hvis Hensigt er
den at suge Gassen fra Retorterne og trykke den gennem de
øvrige paa Gasværket værende Renseapparater og Ledninger.
Da man ikke kan være sikker paa, at al Tjæren er borttaget fra
Gassen ved Afkølingen i Kondenserne, passerer den efter Exhaustoren
en Tjæreudskiller (ikke vist paa Fig. 69). Denne Tjæreudskiller bestaar
af en Støbej ærnsbeholder, hvor Gassen franeden passerer en tredobbelt,
i Vand hængende Siklokke med fine Huller, der er forsat for hinanden.
Ved Gassens Sig-Sagvej gennem Hullerne slynges Tjæren fra, driver
ned ad Klokkens Vægge og flyder bort gennem et Rør, medens Gassen
gaar renset bort foroven. En Regulator hæver og sænker Klokken,
eftersom Gastrykket stiger eller falder. Tjæren fra Tjæreudskilleren
samles med Tjæren fra Kondenserne i store Beton-Bassiner. Mængden
af Tjære varierer med Kullenes Beskaffenhed. Man kan i
Almindelighed regne et Udbytte af 4—5 pCt. af Kullene. Den finder en udbredt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
