Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
GASVÆRKER
Anvendelse enten som Raatjære til Tagpap, til Konservering af Træ,
til Tjærebeton o. 1. eller som centrifugeret Tjære (med et Vandindhold
af ca. 1 pCt.), hvor den danner Grundlaget for mange forskellige
Industrigrene.
Af Urenheder, som Gassen maa renses for, før den kan maales og
sendes ud til Brugsstederne, indeholder den endnu Ammoniak,
Kulsyre, Svovlbrinte og Cyanbrinte. Ammoniakken stammer, som nævnt,
fra Kullenes Kvælstof, som ved Afgasningen i forskellig Mængde,
varierende omkring 15 pCt., gaar over i Gassen i Form af Ammoniak.
Den samlede Ammoniak kan man som Regel i Gennemsnit regne til
pCt. af Kullene. Baade Kulsyre og Ammoniak, som jo ikke er
brændbare Luftarter og derfor vilde gøre Skade i den færdige Gas, fjærnes
i Vaskeren. Paa Fig. 69 er vist en ældre Type for Vaskeren, hvor
Gassen vaskes ved at strømme op mod Vand, som risler ned over en
Fyldning af Mursten eller Koks, medens de moderne Vaskere, de saakaldte
Standard-Vaskere, bestaar af store, liggende Støbej ærnscylindre, halvt
fyldte med Vand, og hvori der roterer en Akse med Tværstivere. Paa
disse er fastgjort Børster, som altsaa under deres halve Omdrejning
dypper i Vand, medens de under den anden Halvdel af Omdrejningen
frembyder en meget stor, vaad Overflade for Gassen, som strømmer
igennem Vaskeren. Da nu Vand har en meget stor Indsugningsevne
overfor Ammoniak (en Liter Vand kan saaledes indsuge 400 Liter af
denne Luftart), optages Gassens Ammoniak af Vandet, som strømmer
igennem Vaskeren i modsat Retning af Gassen. Dette Ammoniakvand
indeholder som Regel ca. 3 pCt. Ammoniak og er et værdifuldt
Biprodukt for Gasværkerne, idet det kan oparbejdes paa forskellig Maade,
hyppigst dog ved at koges med Kalk, som uddriver Ammoniakken,
hvorefter denne opsamles f. Eks. i Svovlsyre. Herved faar man et Stof,
svovlsur Ammoniak, som anvendes til Gødning. Man ser saaledes, at
en Del af det Kvælstof, man har borttaget fra Jorden gennem Kullene,
føres tilbage til denne gennem den svovlsure Ammoniak. Udbyttet af
dette Salt kan man regne til ca. 1 pCt. af Kullene.
Endnu har vi tilbage i Gassen de to Luftarter, Svovlbrinte og
Cyanbrinte. Disse er begge brændbare, men da de ved deres Forbrænding
danner skadelige og giftige Forbrændingsprodukter, er det af stor
Vigtighed, at Gassen renses saa godt som muligt for begge disse Dele.
Oprindelig rensede man Gassen ved at lade den stryge hen over
læsket Kalk, men da den derved fremkomne Gaskalk havde en højst
ubehagelig og gennemtrængende Luft og var til stor Gene for
Gasværkernes Omgivelser, er man senere gaaet over til at rense med Okker
eller Myremalm, Stoffer, som indeholder store Mængder af Jærntveilte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
