Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. »Skyskrabere«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØJE HUSE
147
VII. »SKYSKRABERE«
Om Husbygning er der talt andetsteds. Her skal blot tilføjes lidt
om en særlig Art af Huse, der alene hører Storstaden til, nemlig de
saakaldte »Skyskrabere«, der næsten kan betegnes som en By sat paa
Enden, idet de største af dem giver Rum til flere tusind Mennesker
eller ligesaa meget som en ikke helt ringe Provinsby.
Disse Skyskrabere, der er en amerikansk Fremtoning, er som nævnt
en særlig Art af Bygninger, idet de ikke blot, hvad Højden og An-‘
tallet af Etager angaar, men ogsaa med Hensyn til hele
Konstruktionen adskiller sig fra de almindelige fleretages Huse, hvor Husets
bærende Partier er af Murværk. I Skyskraberne er det bærende Parti
et Staalskelet, som er udfyldt og beklædt paa forskellige Maader.
Den første Skyskraber med fuldstændigt Staalskelet var en
10-etages Bygning, som blev udført i 1882 i Chikago af W. L. B. Jenny.
Først i 1888 fulgte New York efter med en Il-etages Bygning. I de
følgende Aartier har dette Konstruktionsprincip vundet en mægtig
Udbredelse og Udvikling først og fremmest i New York og Chikago,
men ogsaa i andre store amerikanske Byer.
Hvad der har givet Anledning til, at man har søgt at forøge
Bygningernes Højde saa meget som muligt, er naturligvis de høje
Grundpriser i Storstædernes Forretningskvarterer. I New York, hvor
Hovedforretningskvarteret ligger paa en 0 og derfor ikke kan udvides i
anden Retning end mod Skyerne, har dette Forhold i særlig Grad gjort
sig gældende; 10—20 000 Kr. pr. Kvadratmeter er her ikke nogen
ualmindelig Pris paa en Byggegrund; i et enkelt Tilfælde er der betalt
24 000 Kr. pr. kvm.
Naar man med Murstensbygninger vil gaa op til en halv Snes
Etager eller mere, maa man imidlertid gøre Murene saa tykke forneden,
at de optager en meget væsentlig Del af Pladsen, og da nu Staal er
mangfoldige Gange stærkere end Murværk mod Sammentrykning og
har endnu langt større Overlegenhed end dette overfor
Trækspændinger, som bl. a. opstaar ved Vindens Virkning paa Bygningen,
kan man vinde megen Plads ved at erstatte Murene af et Staalskelet
med Murfyldninger, der kan være ligesaa tynde i de nederste som
i de øverste Etager. For en 12-etages Bygning med Grundflade 500
kvm udregnedes det saaledes, at man i alt kunde vinde 400 kvm
Gulflade. I nogle Bygninger er man gaaet en Mellemvej, idet man har
indrettet Ydermurene til at bære sig selv, medens et Staalskelet bærer
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>