Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Vaaben før Ildvaabnenes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJÆRNV AABEN
7
der; men vi skal ikke gaa nærmere ind paa denne Sag, da vi her ikke
træffer store og mærkelige Opfindelser, og da Ildvaabnenes Fremkomst
i det væsentlige har standset Udviklingen paa dette Omraade. Som
Bajonetter og Sabler af forskellig Form lever dog henholdsvis Spydet
og Sværdet videre i Nutidens Hære, hvor Bajonetten i de sidste
Krige har vist sig at have langt større Betydning, end man før havde
troet.
Langt større Spillerum for Opfindsomheden afgav »F j æ r n v a a
fonen e«, der udøver deres Virkning i længere Afstand fra Brugeren,
end hans Arm og Vaabnet kan række. Disse Vaaben fik i meget tidlig
Tid overmaade stor Betydning for Jagten, idet man ved dem kunde
nedlægge Fugle og andre Dyr, som flygtede, naar man nærmede sig.
I Kampen mellem Mennesker indbyrdes spillede de derimod næppe
saa stor en Rolle.
Forskellen mellem Nærvaaben og Fjærnvaaben laa fra først af
mere i Brugsmaaden end i selve Vaabenets Beskaffenhed. Sten og
Stok kunde begge bruges baade til Nærslag og til Kast, og det samme
var Tilfældet med flere af de foran nævnte Vaaben som Hammeren
og Spydet. Ved Kastet krævedes der imidlertid, for at man skulde
naa Maalet, baade endnu større Øvelse og i visse Henseender mere
Kritik i Valget af Vaabnets Form og Størrelse end ved Nærkamp.
Man kunde i denne mer eller mindre virksomt slaa fra sig med enhver
stor eller skarp Haandsten og med enhver tyk Stok; men for Kastet
gælder i høj Grad det gamle Ord: »Nærved skyder ingen Hare«; en
ubetydelig Afvigelse fra den beregnede Bane kunde gøre Kastet
fuldstændig virkningsløst. Da nu tilfældige Uregelmæssigheder i den udkastede
Genstands Form paa Grund af Luftmodstandens Virkning kunde have
stor Indflydelse paa Banens Form, maatte|man for at faa gode
Resultater opsøge regelmæssige Kastesten og tildanne Kastestokkene
omhyggeligt paa Grundlag af langvarig Øvelse og Erfaring.
Det var jo imidlertid ikke nok, at et Dyr blev ramt; Vaabnet skulde
ogsaa dræbe det eller i det mindste stanse eller hæmme dets Bevægelser.
Medens Kastestenen og udslyngede hammer- eller kølleagtige Vaaben
skulde bevirke dette alene ved den af Massen og Farten afhængende
»Slagkraft«, var spydagtige Vaaben — d. v. s. Stokke, der udslyngedes
i deres Længderetning — i Reglen beregnede paa at virke ved at trænge
ind i Legemet. Man lod dem derfor ende med en Spids — først blot
den tilspidsede Ende af selve Stokken, senere en Stenod og endnu senere
en Jærnod eller Jærnklinge. Ved de tidligere omtalte Stødspyd til
Nærkamp var det som oftest af Vigtighed, at man efter at have ramt en
Fjende kunde trække dem til sig igen; undertiden var der af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
