- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
36

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Haandskydevaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

ILDSKYDEVAABEN

Fig. 23. Et moderne Riffelprojektil i sand Størrelse.

Ved Bagladegeværerne kom man let over de Vanskeligheder, det
ved Forladerne havde voldt at faa Projektilet til at tage fat i
Riffelgangene. Man behøvede blot at give Projektilet og Projektillejet lidt
større Tværmaal end det egentlige Løb indenfor Riffelgangene; saa
vilde det under Fremdriften blive tvunget til at udfylde disse. Da
blødt Bly gav for stærkt efter for Trykket og desuden var tilbøjeligt
til at afsætte sig i Riffelgangene, gik man tidligt over til at anvende
haardere Bly med Tilsætning af Antimon el. a. til Riffelprojektiler.
Da Projektilets Længde og Krudtgassens Tryk efterhaanden forøgedes,
og man tillige maatte give Riffelgangene stærkere Snoning for at skaffe
Projektilet en tilstrækkelig hurtig Rotation, blev heller ikke haardt
Bly modstandsdygtigt nok. Man gav saa Projektilerne en Kappe først
af Kobber, senere af haardere Kobber-Nikkel eller af Staal. Herved
fik Projektilerne ogsaa en bedre Indtrængningsevne. Fig. 23 viser
Form og Størrelse
af en moderne
Patron med kappe
-klædt Projektil (til
det tyske
Infanteri

gevær) i sand Størrelse. I Frankrig har man forøvrigt indført
Projektiler uden Kappe, men dannet af Kobber, legeret med noget Zink.

Indførelsen af Bagladegeværerne muliggjorde en stærk Forøgelse
af Skydningens Hastighed (Antallet af Skud i Minuttet). Senere er
man naaet-endnu videre i denne Retning ved Repeter- eller
Magasingeværerne, som fra Midten af Firserne vandt Indgang i Hærene.

Inden vi gaar over til dette og andre Flerladesystemer, skal her
imidlertid siges et Par Ord om J agtgeværerne.

Ved disse Geværer, der skulde kunne bruges overfor løbende og
flyvende Vildt, var det af største Vigtighed, at Projektilet kunde fare
ud saa at sige i samme Øjeblik, man havde taget Sigte og trykkede
af. Ved de gamle Flintebøsser gik der imidlertid efter Gnistslagningen
en kendelig Tid,- inden Ilden havde forplantet sig ind til Ladningen.
Perkussionslaasen afkortede Tiden mellem Aftræk og Eksplosion af
Ladningen betydeligt, og vandt derfor hurtigt Anvendelse i
Jagtgeværer. Ogsaa Bagladesystemer trængte ret hurtigt frem paa dette
Omraade. Bl. a. fordi Jagtgeværerne ofte havde to Løb, et til Kugle
og et til Hagl, udformedes Mekanismen væsentlig anderledes end ved
Militærgeværer. Ved Lefaucheux’ System, der afændredes paa flere
Maader, var Kolben med Laasemekanismen i leddet Forbindelse med
Løbene, saa at man kunde »knække« Geværet og bringe Løbenes
Bagender til at vise aabent frem. I dem indsattes saa Pappatroner med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free