Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
ILDSKYDEVAABEN
Ved saaledes at forene mange Løb kom man imidlertid over til
det sværere Skyts; skulde man holde sig til Haandskydevaabnenes
Omraade, maatte man nøjes med et Par eller helst et enkelt Løb.
Fra et saadant kunde man let faa udslynget en Regn af Projektiler,
idet man i Stedet for en Fuldkugle anvendte en Samling »Hagl«. Men
medens saadan Haglskydning fik stor Betydning ved Jagt paa
Smaavildt, hvor Haglenes Spredning gav større Udsigt til i det
mindste én Træffer og Mulighed for flere, var den mindre egnet for Kamp,
da de enkelte Hagl gjorde for ringe Virkning En helt anden
Frem-gangsmaade til Udsendelse af flere Projektiler fra ét Løb var
allerede anvist ved det S. 17 omtalte Ildrør, og denne Vej var ogsaa
be-traadt. I en »Fyrværkeribog« fra det 15. Aarh. beskrives en
»Klods-b ø s s e«, der ladedes gennem hele Løbet afvekslende med Krudt og
Bly- eller Jærnklodser og derefter tændtes ved Mundingen. Ilden
Fig. 25. Revolvergevær fra det 17. Aarh.
forplantede sig saa gennem smaa krudtfyldte Huller i Klodserne
efter-haanden fra den ene Krudtladning til den næste, og Klodserne
slyn-gedes ud den ene efter den anden. I Danmark indførte en Oberst
Schuhmacher i Tyverne i forrige Aarh. et Vaaben af denne Art, de
saakaldte Espingoler, der i forbedret Form med riflet Løb endnu
anvendtes i 1864; Haandbøsser var disse dog ikke.
Stort mere end en Kuriositet kunde saadanne Vaaben med flere
Ladninger samtidig i Løbet ikke blive. Langt frugtbarere var den
Tanke at holde en Række Ladninger parat i Geværet og saa ved en
særlig Mekanisme føre den ene Ladning paa Plads i Løbet, saa snart
den forrige var brugt. Denne Tanke kunde kun virkeliggøres ved
Bagladere; men disse kendtes jo ogsaa meget tidligt. Allerede i det
16. Aarh. anvendtes dette »F 1 e r 1 a d n i n g s p r i n c i p«; der kendes
fra denne Tid Geværer, som kun havde ét Løb, men et drejeligt
»Kammerstykke« med flere Ladekamre, der efterhaanden kunde bringes til
at udgøre Løbets Bagparti; det var med andre Ord en Revolver
med samme Grundprincip som Nutidens. Fig. 25 viser et
Revolvergevær fra noget senere Tid.
Ved de ældre Revolvere maatte man dreje Kammerstykket med
Haanden; men i 1835 konstruerede den. amerikanske Oberst C o 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
