forskellige slags skyts 45 anbragt lige udenfor Porten, der skal beskydes, faar man et levende Indtryk af dette Forhold. Vi vil nu ikke forsøge at følge Skytsets Udvikling gennem de følgende Aarhundreder, under hvilke der fremstaar og forsvinder en broget Vrimmel af Skytsformer til Brug under forskellige Forhold. Vi maa nøjes med et Tilbageblik hist og her i det følgende under Omtalen af de nyere Former samt en Betragtning af de vedføjede Billeder af ældre Typer. Fremskridtene med Hensyn til Kanonens Anbringelse illustreres ved Fig. 34, 36, 37 og 38. Kanonen i Fig. 34 ses blot at være befæstet til en Tømmerstok; denne kunde hvile paa Jorden eller anbringes paa en Understilling. I Fig. 36 er anvendt en ret sindrig Lavet, hvor Kanonens Underlag, der har en (ikke tydeligt fremtrædende) Ledforbindelse med det faste Hjulstel, kan drejes og støttes i forskellige Højderetninger ved en Bolt. I Fig. 37 er Lavetten bygget solidere, men Kanonen støttes fremdeles i omtrent hele sin Længde. Den i Fig. 38 viste Kanon fra det 17. Aarh. har derimod faststøbte Tapper, hvormed den skal hvile i Tappelejer. Lange Kanoner, Haubitser og Mortérer. Fra Slutningen af det 15. Aarh. udviklede det svære Skyts sig i to forskellige Retninger. Man brugte fra den Tid fortrinsvis Skyts, der udskød massive Jærnkugler med store Krudtladninger og derfor med stor Hastighed; da Jærn-kuglerne bedre end de lettere Stenkugler holdt Farten mod Luftmodstanden og desuden ikke som Stenene sprang ved stærkt Anslag, betalte det sig at sætte meget ind paa at tilvejebringe stor Hastighed. I Reglen gav man disse saakaldte Kanoner et i hele deres Udstrækning cylindrisk Løb. Men ved Siden af dem bibeholdt man et andet Slags Skyts, der stod de ældre Stenbøsser nærmere og enten udskød Sten ligesom disse eller Brandkugler og senere Bomber. Denne Slags Skyts sondrede sig tidligt i to Klasser, »Stenstykker« og »Fyrmørsere«, af hvilke de sidstnævnte, som Navnet viser, særlig brugtes til Brandkugler o. desl.; de havde et snævrere Ladningskammer og et ganske kort Løb. Fra disse Kanoner, Stenstykker og Fyrmørsere stammer Nutidens lange Kanoner, Haubitser og Morterer. I Reglen har delange Kanoner en Løblængde af over 25 Ka-libre, d. v. s. Løbets Længde er mer end 25 Gange dets indre Tvær-maal. De benyttes naar man vil have en flad (raserende) Bane, som det i Reglen er Tilfældet, naar man med Feltskyts vil beskyde udækkede fjendtlige Troppemasser og Batterier, eller naar man med Fæstnings-, Kyst-, Skibs- eller Belejringsskyts vil beskyde lodrette Maal, f. Eks. skyde Hul i en Skibsside eller Breche i en Fæstnings vold. Naar