64 ILDSKYDEVAABEN Kugler fremad og nedad mod Tropperne. Paa Grund af den større Mængde Sprængstof i Granaten vil dens forholdsvis faa Sprængstykker som antydet spredes i et stort Vinkelrum og for Størstedelen gaa over Hovedet paa Soldater foran Sprængstedet. Men selv om man fyldte Fig 58. Skematisk Fremstilling af en springende Perkussionsgranats Virkemaade. Granaten med Kugler eller med andre Ord gjorde den til en Perkus-sionsgranatkarclæsk, som det blev forsøgt i Perku ssionsgranaternes første Tid, vilde Virkningen blive ringe. I 1864 indførtes imidlertid i Prøjsen en Granatkardæsk, hvor Stødtænding og Tidstænding var forenet paa en snild Maade, idet det Stød, Krudtgassen gav Projektilet i Løbet, benyttedes til Tænding af Satsen i »Tidsbrandrøret«, der saa paa det rette Tidspunkt tændte Granatens Ladning i Luften. Med denne af en prøjsisk Officer Richter opfundne Tidstænder, som med Held blev forsøgt af Prøjserne ved Dybbøl, skabtes Grundlaget for Granatkardæskernes Fremtrængen i den følgende Tid, om end der endnu tiltrængtes Forbedringer. Perkussionsgranater og Shrapnels blev snart de to Hovedformer af Projektiler — de første fremfor alt ved Beskydning af døde Maal, Fig. 59. Skematisk Fremstilling af en springende Granatkardæsks Virkemaade. Skibe og Værker og Skyts, de sidste ved Angreb paa udækkede Troppemasser. Fig. 60 viser et Snit gennem en Granat med Hylster A, Bælter B, Tænderindretning C og et stort Rum til Sprængstof. Granatens Tænderindretning »Perkussionsrøret« er vist særskilt i Fig. 61. Det har Skruegænger, hvormed det kan indskrues i Granatens Spids. I dets