Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Miner og Torpedoer - Torpedoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
MINER OG TORPEDOER
Fig. 79. En Torpedo fanget i Nettet.
pedoen direkte ud af Rørene, medens det derimod er nødvendigt at
tage visse Foranstaltninger ved Tværsudskydninger fra Panserskibe
under Fart. I Skibssiden ligger et Rør, hvori Torpedoen hviler, men
naar Affyringen finder Sted, presses et Skjold ud fra Røret (Fig. 78).
Dette Skjold aabner sig agterefter og fastholder Torpedoen, indtil
Halen er fri af det egentlige Udskydningsrør. Hvis Torpedoen blev
udskudt uden Skjold,
vilde den knække
over paa Grund af
det stærke Tryk ved
Skibets Fart
fremefter.
Sigtning med
Torpedoer finder enten
Sted fra selve
Udskydningsrøret eller
fra
Kommandobroen , ligesom
Affyring kan finde Sted
paa begge Steder.
Undervands
apparater affyres altid
direkte fra
Kommandobroen. I
Under-vandsbaade tages
Sigtet ved Hjælp
af Periskoperne. En
vanskelig Sag ved
al Torpedoskydning
er at finde ud af,
med hvilken Fart
Maalet gaar og hvilken Kurs det styrer. Da Torpedoen er længere
Tid om at tilbagelægge sin Bane end et Kanonprojektil, spiller en
rigtig Bedømmelse af disse to Faktorer meget stor Rolle ved al
Torpedoskydning.
Før en Torpedo tages i Brug, foretages der flere Skud med den paa
en Indskydningsstation, hvor man nøje lærer den enkelte Torpedos
Smaafejl at kende. Disse Smaafejl ophæves saa vidt muligt, før
Torpedoen overlades til egentlig Krigsbrug.
En særlig Slags Torpedoer, opfundne af den amerikanske Søofficer
Davys, er kommet frem i den sidste Tid. Davys Torpedo er nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
