Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fremstilling af Sprængstoffer - Sortkrudtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
SPRÆNGSTOFFERNE
Sortkrudtet.
Fremkomsten af det første Sprængstof — det af Salpeter, Kul og
Svovl sammensatte »Sortkrudt« — er omtalt i Kap. II, og det blev
her ogsaa nævnt, at dets Anvendelse som Drivkraft synes at være
indledet i Begyndelsen af det 14. Aarh. Direkte Betydning for det
civile Liv fik Sortkrudtet først langt senere. Den første sikre
Beretning om en Sprængning i et Bjærgværk stammer fra Aar 1627 (se
Bd. II, 2. Del S. 19).
Sortkrudtets Virkning beror som nævnt paa, at der, naar det
antændes, foregaar en hurtigt forløbende »indre Forbrænding«, idet
Kullet og Svovlet forener sig med de betydelige Iltmængder, Salpeteret
indeholder. Der udvikles herved en stor Mængde Luftarter,
opvarmet til den høje Temperatur, som fremkommer paa Grund af den store
Varmeudvikling, og denne Luftmængde har naturligvis et mange Gange
større Rumfang end det faste Stof, hvoraf den er dannet. Foregaar
denne Omsætning imellem Krudtets Bestanddele, som almindelig
kaldes Krudtets »Forbrænding«, i et lukket Rum — i Ladningskamret bag
Projektilet i et Skydevaaben eller i Borehullet i en Stenblok — vil der
opstaa et meget betydeligt Tryk, maaske paa flere Tusinde Atmosfærer,
og naar Trykket er blevet tilstrækkeligt stort, vil Projektilet slynges
frem gennem Løbet eller Stenen sprænges i tusinde Stykker. Dog
kan i Følge Sagens Natur ikke alt Krudtet omdannes til Luftarter,
Salpeteret vil paa Grund af sit Indhold af Kalium levere en stor Mængde
faste Forbrændingsprodukter, den saakaldte Krudtslam, hvoraf en
Del bliver hængende paa Løbvæggene, medens den største Del vil
kastes ud af Skydevaabnet og danne den bekendte tætte, usædvanligt
stærkt sammenhængende Krudtrøg.
Af Krudtets tre Bestanddele kom de to, Svovlet og Salpeteret, i
Reglen langvejs fra, Svovlet fra Sicilien, Salpeteret fra Ostindien, og
kun en mindre Del af det sidste fra Landet selv, fra de saakaldte
Salpeterplantager, hvor store Mængder Blod, Urin og lignende organiske
Affald bragtes til at undergaa en Forraadnelse under saadanne
Forhold, at Størstedelen af Kvælstofindholdet ved Bakteriers Hjælp gik
over til salpeteragtige Forbindelser. Kullet derimod blev fremstillet
paa Krudtfabrikken, i ældre Tider ved »Brænding« af Træ i Miler, i
nyere Tid ved Ophedning af Træet — i Reglen Elletræ eller lignende
lette Træsorter — i lukkede Jærntromler. Den Temperatur, hvortil
Trækullet blev opvarmet, var af stor Betydning for, om Trækullet
blev mere eller mindre letantændeligt, hvad der atter indvirkede paa
det færdige Krudts Egenskaber. Naar de tre Bestanddele var
tilveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
