Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fremstilling af Sprængstoffer - Sortkrudtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
SPRÆNGSTOFFERNE
satte »Stampning« tågede sammen til godt sammenhængende Kager,
der tørredes og brødes itu til Brokker af den ønskede Størrelse og Form.
Senere udførtes Formgivningen ved, at man malede det fugtige Krudt
paa lodrette Stengange, saakaldte »Kollergange«, eller paa Valsemøller.
Disse Krudtkorn blev nu gjort større og større, efterhaanden som der
stilledes større og større Krav til Projektilernes Hastighed og Vægt,
og navnlig efter at det riflede, panserbrydende Skyts var indført;
tilsidst fremstillede man dem ved Presning i hydrauliske Presser i
Form af flere Centimeter høje, sekskantede Prismer, det saakaldte
Mammut-Krudt.
Fremstillede i disse vekslende ydre Former skabte Sortkrudtet
sig i de mange Aarhundreder fra dets Fremkomst og helt ned til den
nyeste Tid en stigende og højst mangesidig Anvendelse. I
Krigsteknikken anvendtes det til Skydevaaben, til Ladninger i Granater, til
Miner i Jord og i Vand, til Lunter o. s. v., i Fyrværkeriet til Raketter
og mange Slags Blus, i Ingeniørtekniken til Sprængning af Sten. Men
til Trods for dette store Anvendelsesomraade havde det dog store og
iøjnefaldende Mangler: Til Krigsbrug var det navnlig Røgen og
Krudtslammen, der var generende, idet den hindrede det frie Syn og
tilstoppede Riffelgangene i Løbet. Til det civile Sprængbrug var
Energiudviklingen og dermed Sprængkraften lovlig ringe, Borehullerne maatte
derfor gøres store, hvad der naturligvis medførte uforholdsmæssige
Udgifter. Men hertil kom en hel Række andre Ulemper ved Stoffet:
Fugtighed taalte det kun ganske lidt af uden at ødelægges, og selv
den mindste Gnist medførte en Antændelse, der, naar større Mængder
var samlet paa Stedet, altid førte til Eksplosioner med hærgende
Virkninger paa Omgivelserne. Af samme Grund var ogsaa
Fabrikation forbundet med store Farer, og det hørte næsten til Dagens
Orden, at Krudtmøller sprang i Luften. Det er da forstaaeligt, at der
allerede ret tidligt maatte opstaa Ønsker om at faa dette farlige Stof
erstattet med andre og kraftigere Sprængstoffer.
Det skal beskrives i det følgende, hvorledes det har været muligt
i de sidste halvhundrede Aar til en hel Række Anvendelser at faa
Sortkrudtet erstattet med andre Sprængstoffer, som hver til sit Brug
rummer væsentlige Fordele for dette. Man maa dog ingenlunde tro, at
Sortkrudtet fuldstændig hører en svunden Tid til; det fremstilles
stadig i betydelige Mængder, og alt tyder paa, at dette længe vil vedblive;
til Sprængninger for Eks. i Saltværker og Kalkbrud kan det i mange
Tilfælde vanskeligt erstattes af noget andet Sprængstof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
