Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fremstilling af Kanoner og Panserplader - Kanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
KANONER OG PANSERPLADER
dannedes Løbet af Jærnstænger samlede Side om Side som Staverne
i en Tønde og sammenholdte af Jærnringe, der kunde lægges saa tæt,
at de dannede et helt ydre Lag. At forene Løbet med Bundstykket
har været en vanskelig Sag, og utvivlsomt var det for en stor Del
Vanskelighederne herved, der gav Anledning til, at man i ældre Tid ofte
anvendte Bagladeskyts med løst Ladningskammer.
I det 16. Aarh. blev det almindeligt at støbe Jærnkanoner, og
Smedej ærnskanonerne maatte snart vige dels for Støbejærnskanonerne,
dels for Broncekanonerne eller »Metalkanonerne«, som disse kaldtes
efter en højst uheldig faglig Sprogbrug, i Følge hvilken Jærn ikke
regnes for Metal.
De støbte Jærn- og Broncekanoner var eneraadende indtil Midten
af forrige Aarh. Med de riflede Kanoners, navnlig Bagladekanonernes
Fremtrængen steg Kravene til Kanonernes Styrke, og de gamle
Frem-stillingsmaader kunde ikke i Længden fyldestgøre Kravene.
Allerede i Fyrrerne havde K r u p p i Essen forsøgt at fremstille
Kanoner af Støbestaal (Digelstaal), og i det nævnte Aarti
indførtes i Prøjsen enkelte Kanoner af dette Materiale.
I England blev en anden Vej anvist af William Armstron g.
Denne virksomme og idérige Tekniker, der forøvrigt begyndte sin
Løbebane som Jurist, havde i Fyrrerne vundet sig et anset Navn ved
Opfindelsen af hydrauliske Kraner og andet Trykvandsmaskineri. I
Halvtredserne førte Krimkrigen ham ind paa Forsøg med Fremstilling
af Kanoner af S m e d e j æ r n, og til Trods for de store
Vanskeligheder, Arbejdet med dette Materiale frembød, vandt Smedej ærnskanoner
dog i den følgende Aartier Indgang i England.
Nu har Smedejærnet forlængst maattet vige for Støbestaalet, og
omend dette endnu ikke er eneraadende, indtager det dog ubetinget
Førstepladsen i Nutidens Kanontilvirkning. Det Støbestaal, herved
anvendes, er dog ikke altid Digelstaal, men kan ogsaa være
Martin-staal. For at skaffe Staalet større Styrke giver man det forskellige
Tilsætninger; navnlig anvendes i stor Udstrækning Kromnikkelstaal.
Alene ved at anvende bedre Materialer kunde man imidlertid ikke
have bragt Skytsets Styrke til at følge Skridt med den store Opgang
i Krudtgastrykket — fra nogle Hundrede til 2—3000 Atmosfærers
Tryk — som har fundet Sted siden Midten af forrige Aarhundrede.
Af ikke ringere Betydning end Materialets Forbedring er det, at man
har givet Kanonrørene en sammensat Opbygning.
Man kunde synes, at det simple og ligefremme Middel til at
konstruere stærkere Kanoner var at gøre Kanonrørets Vægge tykkere;
men man vil herved snart komme til saadanne Forhold, at selv en
me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
