Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fremstilling af Kanoner og Panserplader - Panser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKELLIGE SLAGS PANSERPLADER
107
Fig. 87. En Staalblok, der skal udvalses, anbragt paa en
Varmeovns bevægelige Herd.
Fremstillingsvanskelighederne voksede imidlertid med Kravene om
større og større Pladetykkelser, og mer end 300—400 mm tykke
Plader kunde man ikke faa gode og ensartede. Man kunde imidlertid
komme over denne Vanskelighed ved at danne Panseret af 2 (eller
flere) Jærnplader med Træ imellem. Denne Slags Panser kaldtes
Sandwichpanseret.
Heller ikke denne Metode kunde i Længden tilfredsstille de
voksende Krav, og i Frankrig gik derfor Firmaet Schneider & Co. i Creuzot
over til at anvende Staal, fremstillet i flydende Tilstand, som Materiale
for Panserplader. Forsøgene med dette Staalpanser, der
fremkom midt i Halvfjerserne, faldt ikke altid heldigt ud; men Firmaet
forbedrede stadig
Frem-gangsmaaderne, og i
Firserne fik de
franske Skibe for en stor
Del Staalpanser.
I England var der
imidlertid
fremkommet en anden Slags
Panser, det saakaldte
Compoundpanser.
Det var som det
ligger i Navnet et
sammensat Panser; det
bestod af et Lag haardt
Staal fortil og et tykkere Lag sejgt Jærn bagtil, men med de to
Lag forenede til en sammenhængende Plade. Fremstillingen kunde
foregaa paa to forskellige Maader. Efter Wilsons System udstøbtes
Staallaget ligefrem paa den ene Side af en valset Jærnplade; efter
Ellis’ System forenedes en valset Staalplade med en tykkere
Jærnplade, idet de anbragtes i ringe Afstand fra hinanden og
Mellemrummet mellem de forud opvarmede Plader udstøbtes med Staal.
I disse Compoundplader skulde Jærnets og Staalets gode
Egenskaber forenes. Det haarde Staal fortil skulde bevirke, at
Projektilerne sloges i Stykker eller sprang tilbage fra Forfladen. Det sejge
Jærnlag bag Staallaget skulde hindre, at Pladen slog Revner, og
bevirke, at Granaternes Sprængstykker blev siddende i Pladen.
Compoundpladerne viste sig da ogsaa at være betydelig stærkere
end rene Jærnplader; man regnede gærne, at 20 cm Compound
omtrent svarede til 30 cm Jærn, og ved at gaa over fra Jærn til Compound
opnaaede man i nye Skibe at spare store Vægtmængder, der kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
