Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Krigsskibe - Dampkrigsskibstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
KRIGSSKIBENE
ning. Man anbragte da Kanonerne i et svært pansret Rum — en
Kasemat — paa Midten af Skibet, medens Vandlinjen beskyttedes
af et lavt Sidepanser. Ved en højere Anbringelse af Kanonerne og
Fig. 100. Brystværnsmonitoren »Dreadnought« fra Halvfjerserne.
Fig. 101. Tværsnit af et Pansertaarn efter
Coles System.
højere Skibssider undgik man den Fare, der truede de omtalte
Taarn-skibe. Disse Kasematskibe — f. Eks. det franske »Dévastation« —
var paa ca. 9000 Tons, havde faa svære Kanoner, og Pansertykkelsen
naaede op til 380 mm.
De mindre Mariner holdt imidlertid stadig fast ved Taarnskibene
enten efter Coles eller Ericssons System, og i 1875 byggede England
da ogsaa paany Taarnskibe,
de saakaldte
Brystværnsmonitorer efter Reeds
System. Blandt de første af disse
var Kampskibet »Dreadnought«
paa 11000 Tons; den var
armeret med 4 Stkr. 30 cm
Kanoner og havde paa Midten et
svært Brystværnspanser,
be-staaende af lodret Sidepanser
paa Skibssiderne og halvrundt
Panser for og agter, bagved
hvilket var opstillet 2 Taame,
hver med 2 Stk. 30 cm
Kanoner, hvoraf 2 kunde skyde
agterefter, 2 foref ter.
Vi er nu naaet til Aaret 1875
efter en allerede ret haard Kamp
mellem Artilleri og Panser.
Ka
nonernes Kaliber er fra nogle faa Centimeter naaet op til 43, og
Projektilernes Vægt, der i de for Træskibene ødelæggende Paixhans’ske
Bombekanoner kun var 30 kg, er nu steget til 1000 kg.
Panserpladernes Tykkelse er, idet man gik over fra det rene Jærnpanser til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
