- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
125

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Krigsskibe - Dampkrigsskibstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NUTIDENS KRIGSSKIBSTYPER

125

Størrelse tog efterhaanden stærkt til (op mod ca. 200 Tons), saaledes
at de ogsaa kunde anvendes i aaben Sø.

Ethvert Vaaben fordrer imidlertid et eller flere Modvaaben, og
som et af disse mod Torpedobaadene udviklede sig i Slutningen af
forrige Aarhundrede Torpedobaads jagerne (eller Jagerne), der
dog ogsaa forsynedes med Torpedoer til Udskydning, da de jo
selv kunde have en Chance for Angreb paa fjendtlige Skibe. Jagerne
var betydelig større end Torpedobaadene, men efterhaanden har de
ganske overtaget Torpedobaadenes Rolle i den aabne Sø, saaledes
at der nu findes 2 Slags Torpedofartøjer, nemlig Jagerne paa 1000
Tons eller derover og som Regel over 30 Knobs Fart, samt
Torpedobaadene, der anvendes ved Kysterne, og som Regel har et
De-placement paa 100—400 Tons med en Fart af 20—30 Knob. I Bd. I,
2. Del S. 164 er vist en af de hurtigste Jagere, den engelske
Torpedo-baadsjager »Tartar«. Jagerne skal kunne følge de søgaaende Flaader
f. Eks. i Atlanterhavet, medens Torpedobaadene stadig opholder sig
i Nærheden af Kysten. Torpedoen er efterhaanden ogsaa indført som
Vaaben i Krydsere og Panserskibe, medens Vædderen ganske er
forladt, da den ingen Chance har paa de nuværende store Kampafstande
(op til 10 000 m).

Torpedoens Fremkomst fik stor Indflydelse paa Panserskibenes
Uddvikling, da man til Torpedobaades og Jageres Bekæmpelse ikke
kunde anvende de svære, langsomt skydende Kanoner, men maatte
have mindre, hurtigskydende Kanoner, der let med deres Granatild
kunde trænge gennem den »bliktynde« Torpedobaad. Man begyndte
med ganske smaa Kanoner paa faa Millimeter (Mitrailleuser), men
efterhaanden steg Kaliberet stærkt, Kanonernes Løblængde forøgedes, og
Granaternes Ødelæggelsesevne tiltog ogsaa for
Antitorpedobaadskano-nerne.

Af de egentlige Panserskibe eller Linjeskibe, som man ogsaa
kalder dem, udvikledes fra 1890—1906 en ganske bestemt Type, der
i det væsentlige havde som Forbillede to engelske 12 000 Tons
Panserskibe »Nile« og »Trafalgar«, der var bygget allerede i Slutningen af
Firserne, med Barbettetaarne for større og Kasematter for mindre
Kanoner. Deplacementet stiger efterhaanden (til 16 000 Tons), og
der indføres hærdet Krupp- eller Harveypanser ikke alene for
Kanonerne, men ogsaa for store Dele af Skibssiden, som hidtil havde
været ubeskyttet, men nu maatte beskyttes mod det hurtigskydende
Skyts, hvis Indførelse oprindelig skyldtes Torpedobaadene, og hvis
Kaliber efterhaanden voksede til 21 cm, og saaledes efterhaanden
anvendtes i Artillerikampen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free