- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
158

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Midler til Undersøgelse af Legemets Indre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158 LÆGEKUNSTE N

viser et saadant Øjebliksfotografi, hvor man bør lægge Mærke til den
skarpe Begrænsning af Hjærtet.

Man har ved Røntgenfotografi optaget og fremvist levende
Billeder af indre Organer; men da Røntgenbillederne kun er Skyggebilleder
og derfor mindst ligesaa store som Genstanden, bliver Film eller
Plader til saadant Brug meget kostbare, og desuden er en i længere Tid
fortsat meget kraftig Bestraaling farlig for Legemets Væv.

Dels »Gennemlysning« med Røntgenstraaler, som danner
Skyggebilleder paa en gennemsigtig Bariumplatincyamurskærm, dels
Røntgenfotografering har faaet en overordentlig stor og endnu stadig voksende
Betydning som »diagnostisk« Middel (Undersøgelsesmiddel). Man kan
ikke blot paavise Beliggenheden af indtrængte Fremmedlegemer som
Naalestumper, Glasskaar, Knapper, Søm, Projektiler,
Tilstedeværelsen af Sten i Urinvejene, af Knoglelidelser og Aareforkalkning, men
ogsaa i mange Tilfælde faa Oplysninger om Tilstande i blødere
Legemsdele som Hjærte og Lunger eller Fordøjelseskanalen; i denne
sidste maa man dog inden Undersøgelsen indføre visse for
Røntgen-straalerne lidet gennemtrængelige Jærn- og Vismutsalte ved at blande
dem i Føden.

Tillige er Røntgenstraalerne imidlertid blevet et meget vigtigt
terapeutisk Middel (Helbredelsesmiddel) bl. a. overfor mange
Hudsygdomme. Overfor den Hudtuberkulose, der kaldes Lupus, staar
Røntgenbehandlingen dog tilbage for den af Finsen opfundne
Lysbehandling ved kraftig Bestraaling med stærkt brydbare Lysstraaler;
men til Gengæld bar Røntgenstraalerne en fortrinlig Virkning overfor
Kræftsaar i Ansigtet og kan ogsaa gøre Nytte overfor overfladiske
Kræftknuder m. m. Dybere liggende Kræftknuder er det vanskeligere
at behandle med Virkning, fordi Hudpartierne ødelægges ved en
Bestraaling, som er kraftig nok til at udrette noget overfor de dybere
Partier. Man kan dog raade Bod herpaa ved at lade Strå alerne
passere gennem en Aluminiumplade, som frafiltrerer de bløde Straaler,
der ellers vilde stanses af Huden og skade den. Endvidere kan man
udsætte det indre syge Parti for en »Krydsild« fra flere Røntgenrør
hvis Straaler passerer gennem Huden paa forskellige Steder.

Imidlertid kan man ofte i saadanne Tilfælde bekvemmere anvende
Straaler fra Radium eller Mesotorium, der føres ind i Legemet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 23:13:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free