- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.3. Vaaben og Værn /
166

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Laase

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

LAASE

denne kan derfor drejes rundt. Under Omdrejningen kan den med
Flige el. a. tage fat i Riglen og forskyde denne.

Det kan jo kun lidet nytte at man konstruerer dirkefri Laase, hvis
der er Mulighed for, at Uvedkommende kan faa fat i en rigtig Nøgle
og enten direkte benytte den eller efterlave den paa Grundlag af et
Voksaftryk, eller hvis den, hvem Nøglen er betroet, kan tænkes at gøre
uberettiget Brug af den. Mod denne sidste Mulighed værner man sig
i Banker o. desl. ofte ved sammensatte Laase, til hvis Aabning der
kræves to eller flere Nøgler, som kan opbevares af forskellige
Personer. Sikring mod Aabning ved stjaalne eller efterlavede Nøgler kan
man faa ved at ændre Laasen, naar noget saadant kan befrygtes. Man
har indrettet Laase, hvor Ændring og Afpasning for en ny Nøgle kan
udføres paa bekvem og hurtig Maade. Saadanne Laase er bl. a.
praktiske i Lejligheder, der hyppig kan skifte Ejer.

Man kan imidlertid helt undvære Nøgler saavel som Nøglehuller,
der altid danner et farligt Angrebspunkt for Værktøj, idet man
anvender de saakaldte Bogstavlaase.

I 1540 opfandt Laasesmeden Hans Ehemann en saadan Laas med
en Række parallelle Ringe, hver med sin Krans af Bogstaver; inden
Laasen kunde aabnes, skulde Ringene drejes til saadanne Stillinger,
at en af de af et Bogstav paa hver Ring dannede Rækker fremstillede
et bestemt Ord, som kun Ejeren kendte. Dette Princip, at et Antal
Dele skal indstilles paa en bestemt Maade saaledes, at der fremkommer
en eller anden hemmelig Kombination af Bogstaver, Tal el. a. er i nyere
Tid kommet til Ære igen, det bruges navnlig i Amerika, hvor
Indbrudstyvenes Kunst har naaet sin højeste Udvikling.

Da der imidlertid var Mulighed for, at den hemmelige Kombination
kunde blive røbet, fandt man paa en ny Metode. Man anbragte inde
i Pengeskabe eller Bankrum et Urværk, som forhindrede, at
Laase-mekanismen blev aabnet inden et vist forud bestemt Tidspunkt. Til
saadanne T i d s 1 a a s e kan det altsaa ikke nytte at komme i urette Tid
enten med Nøgler eller med Kundskab om Laasens »Nøgleord«.

De kunstigste og kostbareste Laase finder særlig Anvendelse til
Pengeskabe, Bankhvælvinger og lignende Steder, hvor det kan ventes,
at Indbrudstyve vil gøre sig størst Umage. Men det kan naturligvis
ikke hjælpe, at man gør Laasen »dirkefri«, hvis Tyvene let med Vold
kan bane sig Vej ved Siden af den. Og hertil findes der nu mægtige
Midler, som dristige og foretagsomme Tyve meget vel kan tage i
Tjeneste. Skabet skal ikke blot kunne holde Stand mod Brækjærn,
Hammer og Mejsel, Boreinstrumenter o. desl., men ogsaa mod Sprængstoffer,
mod den skærende Iltflamme, Termit og elektriske Blæseflammer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 23:13:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free