Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treforedling - Mekanisk tremasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treforedling. Mekanisk tremasse.
389
Man måtte da ved pumper bringe massen til de enkelte bimaskiner.
Nu er man ved moderne anlegg gått over til å bringe næsten alle
maskiner på samme gulv og bruke pumper i stor utstrekning.
Derved får man et mer oversiktlig og sammentrengt anlegg, på samme
tid som den blanding pumpningen medfører, bare er av det gode.
Efter at den elektriske kraftoverføring blev innført, var man ikke
lenger nødt til å bygge sliperiene ved fosser, de kunde anlegges der
hvor det var lettest adgang til tømmer og best skibningsforhold.
Fig. 269. Snitt gjennem raffinørkvern med vertikal aksel.
(Myrens Verksted.)
Det første helt elektrisk drevne sliperi her i landet er visstnok
Myrens Træsliberi (Løvenskiold), bygget i 1907.
Istedenfor de tidligere kverner til finmaling av grovmassen for
sorteringsmaskinene, kvernmassen, gikk man omkring 1902 over
til å bruke raffinører, som gjerne blev koblet direkte til
slipestens-spindelen. Her fikk man bruk for de utslitte stenene fra
slipeappa-ratene. I 1870 blev de første pappmaskiner innført her i landet.
Ved disse blev massen fra opfangningssieberen ikke skrapt av,
men overført til en endeløs løpende filt, hvorfra den blev opfanget
på en formatvalse, hvor massen lagret sig lag for lag, inntil den efter
å ha fått en viss tykkelse blev skåret i ark, brettet sammen og
anbragt i hydrauliske presser med presseklæde eller duk i mellem. Av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
