Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et lille Feltbord og spiste kogt Yamsrod med Palmeolje
af emaillerede Tallerkener. Og han lyttede til deres Tale,
som han intet forstod af.
Men Wanga kom ikke, og Makilas Uro voksede. Han
gav sig til at gnave paa et Par stegte Palmenødder, som
en af Konerne i Hytten rakte ham. Men de vilde ikke ned,
fordi han sad og stønnede ved Tanken om, at Wanga
maaske, hvis de ikke kunde finde Vej gennem det lille
Morads i Mørket, blev nødt til at ligge over i Skoven med
de to Soldater. Og han saa det lille sorte Slangehoved
for sig, og Ilden i hans Sjæl blev saa stærk, at han ikke
længere formaaede at beherske den.
Han lagde stille en Patron i sit Gevær og sneg sig bag
om Hytterne tilbage ad Vejen, de var kommet.
Der var sort som Sod under Træerne, og Løvet var
saa tykt, at Makila ikke en Gang skelnede en Smule Him-
mel foroven. Han følte sig for med Fødderne, men kom
kun langsomt afsted. Det tog et langt Stykke Tid, inden
han naaede det lille Morads, som kun laa en Stump Vej
fra Lejren. I Moradset følte han sig frem med Hænderne
efter de Rødder og Træstammer, som endnu var vaade
og mudrede efter Berøringen med Kompagniets Fødder
og Hænder. Natten var godt fremskredet, da han atter
kom til fast Jord.
Efter en Stunds langsom Følen sig frem paa den tørre
Sti, snublede han over noget blødt og tungt. Han buk-
kede sig og rørte ved det. Det var en Soldat. Lidt læn-
gere henne i Mørket stødte hans Fod mod noget endnu
blødere, mindre tungt.
Han lagde sig paa Knæ og lod sine Hænder glide hen
over det. Og han mærkede, at han ikke længer vandrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
