- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
43

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Nu vil jeg hjem til min By.“
Germain, som frygtede for Ensomheden, greb hendes
Arm og holdt den fast. Og Germain, som frygtede for
Døden, saa et Par sorte Ungeøjne sænke sig koldt og
bange mod Jorden, han saa en Gysen af kidagtig Skyhed
fare gennem den lille Krop, som var en Kvindes. Og han
syntes pludseligt, at hun, som et Øjeblik havde faaet ham
til at glemme det tomme Rum, der hvælvede sig i hans
Sjæl, blev borte for ham. Han syntes, han døde i et stort,
tomhændet Savn, i en fortærende Længsel efter noget
ugribeligt og jomfrueligt, som han havde forspildt, og som
for evigt skulde vige, naar han greb efter det.
Der skinnede endnu en Vanddraabe midt paa det døds-
stive Havøde. Me saa den pible frem under det moderne
Uhyres Øjeæble. Det lille Menneske spilede sine Øjne
op. Der gik en frysende Trækning gennem hendes Krop,
og fra hendes Strube kom der en lille angst og forkølet
Lyd, som kunde minde om et Dyrebarns Graad. Den laa
stille et Øjeblik som en Dugperle paa et Blad. Den af-
spejlede Himlens og Havets uoverskridelige og umaale-
lige Afstande i sit lille, blanke Sølvskjold og faldt.
Germain slap hende, og hun hoppede forskræmt hen
over Pladsen med sin tunge Kurv paa Ryggen. Da hun
var et Stykke fra Germains Hytte, bøjede hun sig, strøg
hen over Skraaningen og forsvandt i et Smut mellem Bu-
skene, forvirret og blændet af et nyt Aartusinde og dets
hvide Høvding. Der var ikke et Straa, der vendte sig un-
der hendes Taaspids, ikke et Blad, der hvislede.
Germain saa den nedgaaende Sol gyde Blod mellem
Palmernes slanke, sorte Søjler. Han saa Nattens Skygger
.feje hen over Skovens øde Overflade, og han længtes
Jurgcn Jurgensen: Opfylder Jorden!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free