Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spisende og talende Hvide, skiftede Geværbæring med
Rabalder for at henlede Omgivelsernes Opmærksomhed
paa hans egen Aarvaagenhed og fortsatte sin March, til
han lidt højere oppe paa Skraaningen naaede en Klynge
skyggefulde Banantræer, i Skjul af hvilke han standsede
nogle Sekunder for at slippe sit møjsommeligt tilkæm-
pede Herredømme over Arme og Ben og unde sin Krop
en haardt tiltrængt Hvile.
Skildvagten nede paa Broen vaagnede ved en sitrende
Fornemmelse, der forekom ham at hidrøre fra en uende-
lig spinkel Harpestreng inde i hans Sjæl.
Ikke desto mindre drejede han hastigt Hovedet i Ret-
ning af Landsbyen Jambingi, hvis skovklædte Pynt han
akkurat skimtede langt, langt oppe ad Floden som et lille,
florlet Fnug i Horisontens dirrende Fluidum. Han læ-
nede sig forover paa Benene, tog Bøssen op i højre Haand
og lyttede.
En næsten uhørlig fin Tone laa og sukkede efter Liv
derude i Soldisens tykke Svøb. Den bævede et Øjeblik i
Stilheden som en Klage fra Bunden af Rummets stumme
Sjæl og udaandede afmægtig. Bombo var endnu ikke klar
over, om han havde set eller følt, hørt eller drømt.
Men Lyden kom igen med voksende Vished som et
Insekts Summen, der mumles bort af Fjærnheden og
pludselig er nær ved Øret og fylder det med Tromme-
klang.
Over Spanskrørsfortøjningernes dæmpede Knirk og
Vandets Gurglen om Broens Stolper skelnede Bombo paa
en Gang den dybe, alvorsfulde Kalden fra Jambingi, der,
skønt han næsten var vaagen og stod der for dens Skyld,
dog i hans Øren fik den samme Tone som hin mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
