- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
60

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

idet han med et Sving vendte sig for at give de andre Tid
til at følge med, særligt de to, der stod og tændte Ciga-
retter i Tagskæggets Skygge og pønsede paa at snyde sig
fra Springet ud i Solen.
Den lille rødmossede Underløjtnant Gaillard i Klyngen
bag Bwana Mokuba skottede svedent til Kaptajn Ver-
haegen. Verhaegen havde for et Par Maaneder siden endt
sin tredje Tjenesteterm, men da ’han paa Vejen nedad den
store Flod i Kabundu havde hørt, at det skortede Expedi-
tionen paa Officerer, sendte han, i Stedet for at fortsætte
sin Vej, en Ansøgning om Tjenesteforlængelse, og
vendte Næsen mod Kandolo, hvor han den Dag efter en
ilsom March med et lille Detachement Soldater havde
meldt sig til sin gamle Chef, under hvis Kommando han
havde tjent sig op fra Underofficer til Kaptajn.
Han lagde ikke Mærke til Gaillards Munterhed. Han
gik, fremmed mellem de andre, med Hænderne paa Ryg-
gen og stram Holdning, seende lige ud efter Bwana Mo-
kubas Nakke.
„Ikke sandt ?“ sagde Bwana Mokuba haardnakket til
Doktor Renauld, der gik til venstre i Række med ham,
og som følte Solen svide i sin Nakke som et glohedt Kom-
pres.
„Jeg foretrækker Skyggen,“ svarede Doktoren, blæn-
det af Overbevisningen om at have Stemningen med sig,
og fattigere paa Erfaring end Lebrun og Vivien. Ordene
fulgtes af en uhyre Tavshed, der lod Doktoren staa alene
med denne oppositionelle Mening, som de allesammen
delte.
Der var saa uudholdelig hedt paa Flodbredden, at der
ikke var En, der smilede, da Gaillard gjorde Forsøg paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free