Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For seks Aar siden, da Bwana Mokuba kun var Kap-
tajn, og han sloges i en Egn, der laa mange Breddegrader
og nogle Længdegrader fra Kandolo, var der mellem hans
indfødte, lansebevæbnede Hjælpetropper en stor Dreng
med sikre Øjne, som hed Makila. Denne Dreng havde en
Dag vist sig i Lejren med en smuk Kvinde, som han
havde stjaalet.
Bwana Mokuba var stræng og sagde til Makila, at der
var haard Straf for at stjæle Kvinder fra Befolkningen.
Han tog Kvinden fra Drengen, skønt han laa paa Knæ og
hylede vanvittige Bønner op imod ham for at faa Lov til
at beholde dette fornemme Væsen, som var langt over
hans Stand, som han havde taget i Skoven med sine egne
Hænder, og som elskede ham. Men Bwana Mokuba var
ubøjelig — retfærdig.
Makila havde været mellem de Folk, som fik udleveret
Forladegeværerne, der var komne ud fra Evropa. Bwana
Mokuba huskede det nu altfor tydeligt. Og han var mel-
lem dem, som en Maaned senere i Hævntørst, tirrede af
de albinibevæbnede Soldaters Haan, havde skudt paa
selve Bwana Mokubas Bagtrop, og som bagefter hærgen-
de og plyndrende var draget hjem til deres Byer. Senere
maatte han altsaa have ladet sig hverve til Soldat i en
eller anden Station, hvor ingen kendte ham. Og en eller
anden Hvid — som maaske ikke havde været rigtig sik-
ker paa ham — havde forsynet ham med en Korporals-
galon.
„Aa, ham kender jeg,“ sagde Bwana Mokuba til Ger-
main. „Han er god nok.“
Bwana Mokuba glemte at spørge om flere urolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
