Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undte ingen lang Fred. Alt det uvedkommende, som endnu
stod paa Jorden, Tradition, Pligtfølelse, Fædrelandskærlig-
hed, Mod, Mandighed og Selvbegrænsning, alle disse for-
agtede og misbrugte Vækster af svundne Tider, blev
trængt til Side og væltede omkuld for den enevældige
moderne Fordring om det umætteliges Tilfredsstillelse.
Denne Fordring bestemte alle Tidens aandelige Rørelser.
Den var det vaagne Element i Tidens Sjæl. Alt, hvad
der tonedes ind i Ungdommens Tanker, var Genklange og
Ekkoer af Vulkanbulderet, Expansionsdriften, den skjulte
Formeringsvilje.
Den ganske unge Fran^ois Germain forstod intet af
det hele. Han troede blot, det var en lykkelig Tid, der
kom drivende hen over ham.
Heri tog han fejl, thi der var en Ting, som Tiden ikke
kunde bortforklare ved Hjælp af Forvirringsevnen. Nem-
lig, at den, trods de tilsyneladende Rigdomme, som ho-
bede sig sammen i Banker og paa Regnskaber, dog blev
ved med at være lige ludfattig paa det, som Pengene er
Værdimaaler for, Nervekraften og Glæden over Livet.
Selve de oprindelige Værdier sivede, trods alle økonomi-
ske Systemer, bort i et Kar uden Bund, og Tiden sad igen
med tomme Øjne, tandløs Mund og Hænderne begravede
i Pengenes golde Symbol.
Overklasse, Middelstand, Underklasse, Mænd og Kvin-
der, Unge og Gamle, Lægfolk og Lærde, Haandens og
Aandens Arbejdere, Civile og Militære, Forspiste og
Hungrende var alle enige om at give hinanden Skylden,
alle kunde de modbevise hinandens Argumenter. Ingen
vilde nævne Evropas Danaidekar ved Navn, skønt alle
kendte det i Hemmelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
