Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sind. Han følte ikke længer nogen Medlidenhed med dem,
som brændte paa Alterbaalene. Hans forhen rene Sjæl
berusede sig i Offerildenes kvælende Røg. Han fordybede
sig i den Videnskab, som sattes højest af Ungdommen,
fordi den er Nøglen til Tiden, Udviklingens og Frem-
skridtets skumle Utopi, det ubegrænsede Forbrug af an-
dres Lykke, den store Svindel med Nationens Formue,
Tilintetgørelsens Delirium. Han forstod sig i en meget
ung Alder paa Kvinder, det vil sige paa den mandige Kunst
at leve paa feminin Nervekraft. Han diskuterede dem
med stor Indsigt, beundrede dem højt, bagvaskede dem
mesterligt og gav dem til Pris for Omsætningen. Jo mere
hans mandige Natur truedes af Samkvemmet med dem,
jo mere besatte de ham. De voldte ham frygtelige Kvaler.
Han beredte dem umaadelige Ulykker. Men den ganske
unge Frangois Germain var stærkere end de fleste unge
Mænd. Han gik ikke til Grunde. Lidelsen knækkede ham
ikke. Han blev haard og grusom.
Germain gik ind i Hæren, der ligger som et maskulint
Organ i Nationens Sjæl og suger dens haarde og gru-
somme Elementer til sig for at hærde dem yderligere og
anvende dem til de store historiske Sonofre, ved hvilke
Folkene og Racerne giver deres Blod og i Smerte og
Angst genkøber den køns-magnetiske Spænding, som de
tømmer sig for i misbrugte Fredstider, og som betinger
deres Bestaaen, eller ved hvilke de forbløder, hvis Kraft-
kilderne er udtømte.
Som ung Løjtnant traf Frangois Germain i en Afkrog af
Landet hende, der kaldte hans første Tvivl paa Tidens
feminine Kultus til Live.
Hun gjorde det paa sin Vis, uden at udtale et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
