Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Død. Og saa Marchen fra Kabundu til Kandolo, gennem
Sumpe og over Bjærge i et ukendt Land, hvor Erindrin-
gen om en Hjemstavn blev til en Fabel1fra Aandernes
Verden. Det var at dø en Gang til.
Nøgle af dem gik bort i en Søvn om Natten og vilde
ikke mere lade sig vække af Landsbykammeraten den
næste Morgen. Andre laa og afventede Kammeraternes
Hjemkomst fra Formiddagsexercitsen. De bad i Reglen
om Tobak eller Sukkerrør, inden deres Sjæle gik paa Vin-
gerne. Saa blev Kammeraterne stille og svedte kold Sved.
For det er meget sørgeligt at høre en ganske ung Mand
af samme Peloton eller fra samme Landsby, Kammeraten,
som man er rendt hjemmefra med, komme frem med sit
sidste Ønske. Og naar han først selv har opgivet Mod-
standen, og han selv siger Tobak eller Sukkerrør, saa ved
man, at det er forbi.
Der var nogle, som Renauld ikke kunde hjælpe paa
den korte Tid, han havde til det, skønt deres Sygdom ik-
ke skulde synes uheldbredelig. Det var dem, hvis Øjen-
bryns Inderspidser løftede sig og krøllede Pandehuden,
de som led af Melankoli. Thi dem forfulgte Sandlopperne,
som ynder Melankolikere. Der var nogle af dem, hvis
Fødder lignede Blomkaal, saadan en Masse Sandilopper
ynglede der i deres Fodhud. Sandloppen ved, at Melanko-
likerne ikke kender den vanvittige Kløe, som faar sunde
Mennesker til at fjærne dem, en for en, inden de faar
lagt deres Æg. Og Doktor Renauld fik ikke Tid, hverken
til nogen sjælelig eller legemlig Udryddelseskrig mod
Dyrene, som efter nogle Indfødtes Udsagn kommer med
Soldaterne, ’hvis Fodspor man af denne og mange andre
Grunde bør undgaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
