Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Nu skal I høre, hvad Bwana N’gufu sagde til mig,“
raabte han, for at det skulde kunne høres over til de gam-
le. „Han sagde: „Bien! Bon! I nye, unge Soldater, som
har Bog med den store Høvding i Evropa ligesom de
gamle. De gamle Soldater og deres Koner maa ikke gøre
Nar af Eder! Thi saa vil jeg give dem at æde til mine
Skildvagter!“
Inspirationen rev ham med sig, og han fortalte mer
endnu. Kammeraterne saa paa ham. De kunde se, at det
var sandt altsammen, for Øjnene skinnede.
De havde faaet Medhold. De følte sig som en Magt.
Og da de gamle kom igen med Spørgsmaal, som man
stilter til Børn, blev de modtaget med et Skraal:
„Vi har talt med Bwana N’gufu!“
„Han giver Jer Pisk!“
„Der maa ikke gøres Nar af den store Høvdings unge
Soldater!“
„Han tager Jeres tykke Hekse fra Jer!“
De hylede op som en Flok smaa ophidsede Sjakaler.
De gamle maatte trække sig tilbage og søge Hjælp hos
deres tililende Koner, hvis Tale raslede som de smaa
Maximkanoner og mattede de unge.
Der var dog en af dem, som fik Gehør for et spinkelt
Smæderaab:
„Deres Mor hjælper dem!“
Han havde undertiden savnet sin egen.
Siden den Dag havde de unge Soldater nogenlunde
Fred. Ikke alene fordi de havde vist Tænder, men ogsaa
fordi der skete en anden stor Forandring i deres Kaar.
Den lille Soldat med Antilopebenene havde faaet et Lys
til at gaa op for Germain. En Dag, da han følte sig til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
