Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand, og det kun traf mørke Miner, forvirredes hans
Hjerne ganske. Han udslyngede nogle Skældsord, som
hans Tunge, der var blevet ulydig, brækkede i Brokker,
hjemmehørende i mange forskellige Sprog. Et Øjeblik
stod han og baksede med sine Taleorganer og blev bange
for Tungens stridige Bevægelser i Munden. Han følte
sig desuden paa en Gang meget syg, sørgeligt syg, men
pegede alligevel fremad.
Henrotin følte Savnet af Kompasset som et uoprette-
ligt Tab. Uhret var kun en middelmaadig Erstatning. Thi
hver anden Gang han trak det op af Lommen, forbav-
sedes han i ensom Hemmelighed over ikke at kende
Klokken. Han havde desuden ganske glemt, hvorledes
man anvender Uhret til astronomisk Orientering. I Smug
gjorde han sig ogsaa klart, naar de kom ud af Skoven til
himmelbeskinnede Steder, at han ikke formaaede at slutte
noget af Solens Bevægelser i Luften. Den drejede sig til-
syneladende uden System. Et Par Gange søgte han ved
den sorte Sergents Hjælp, uden at lade sig mærke med
noget usædvanligt, at bestemme Verdenshjørnerne. Et
Par Gange gik han frem til Forspidsen og spurgte Kor-
poralen, som førte den, om han nu var vis paa, at de
marcherede i den rigtige Retning.
Korporalen var. sikker nok, men Henrotin gentog sit
Spørgsmaal overfor Konen, som viste dem Vej. Hun saa
vildt til Korporalen og Soldaterne, som stod omkring
hende med sænkede Hoveder, og nikkede ivrigt.
„Bare mod Nord,“ sagde Henrotin til Korporalen og
huggede med sin Haand gennem Luften i Retning frem
efter.
De fandt ingen Uhuru. Men paa den Dag, som, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
