Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og de havde hvilet igen og havde paany sat sig i Bevæ-
gelse. Og saa var Tornadoen kommet, og mens den hu-
serede ned til Bunden af Skoven, havde hun, uden anden
Ild end Lynene, med Regnen plaskende ned over sig, til
Soldaterne fik bygget et lille Bladtag over hende, bragt
en ny Mand ind i denne brølende Verden.
Der var blevet ganske stille omkring i Lejren, mens
Soldaten fortalte den Historie. Ferrier, som af Naturen
ikke var tilbøjelig til at anerkende kvindelige Helteger-
ninger, fordi de falder udenfor Krigskunsten, gav hende
dog en Tine kondenseret Mælk, som han havde gemt
med Omhu paa Bunden af sin Kuffert til eget Behov
i Sygdomsfald. Og da Kolonnen en Time senere brød
op, gav han Ordre til en kvart Peloton om at blive tilbage
hos Barselkvinden. Men hun sagde, at hun godt kunde
følge med. Da gloede Ferrier paa hende med sine store,
sorte Øjne.
„Parbleu!" sagde han. „Petit soldat!“
Barselkvinden tog sit Barn paa Armen og gik ind i
Kolonnen midt mellem Soldaterne. Det opmuntrede hen-
de i høj Grad, at hun var blevet kaldt for Soldat. Men
det var ogsaa den højeste Udmærkelse, Ferrier kendte.
To Dage efter døde den ny Mand af Mangel paa Næring
og almindelig Misfornøjelse med de Livsbetingelser, Jor-
den bød ham.
De Hvide led ligesaa stor og større Nød i Skoven end
Soldaterne.
Ferrier, som forlængst havde indset Nødvendigheden
af at forsvare sine evropæiske Hjælperes Helbred over-
for Soldaternes naturlige Graadighed, havde allerede, før
Avantgarden naaede Kandolo, udstedt Befaling om, at alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
